Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 MAGNHILD
Hun talte tre sprog! Engelsk, bygdens dialekt og litt av lan-
dets almindelige.
„I have spoken norsk bærre a couple of months only og kan
inkje tale godt.“
Hennes åsyn var utfoldet; øjnene flammet ænnu varmere æn
før, munnen hadde formet sig, fyldig som den var, til at gjængi
lune, godhed, vilje i rikt skifte. Hennes figur var blet ænnu
yppigere; men hennes raske bevægelser og elegante rejsedragt
lot det glæmmes. Hennes brede hænder, som bar dette mærke
av hennes arbejdstid, tok så varmt begge Magnhilds mellem sine,
og straks efter sat de sammen, mens Rønnaug i en fart fortalte
disse fire-fem års sælsomme historie. Hun hadde ikke villet skrive;
ti man hadde så allikevel ikke trodd henne. Og hvorfor hun ikke
hadde skrevet straks efter overfarten, som løftet hadde været,
var simpelt hen fordi hun allerede på overfarten kom fra tredje
til første plass, og det som hadde voldt dette, vilde av alle være
blet mistydet.
Hun hadde, da de rejste ut fra Liverpool, sittet fremme på
rælingen av det store skib. En mann trådte da hen til henne og
sa på dårligt Norsk, at han kjænte henne; ti som hun der sat,
hadde hun sittet bak på hans karjol for en måneds tid siden.
Rønnaug husket også ham, og de talte sammen den dag og flere.
Så kom han med en dame. Dagen derpå kom han med samme
dame, og spurte Rønnaug om hun vilde følge dem over på første
plass. Der begynte damen og hun så en engelsk samtale ved
hjælp av mannen. Det blev meget moro, flere kom til, og det
ændte med at Rønnaug skulde være der på første plass; hun
visste i grunnen ikke hos hvem. Hun tok bad, og fik nye klær
fra top til tå, hvormed flere damer hjalp til, og så var hun siden
som en gjæst iblant dem. Alle var gode med henne. Hun fulgte
damen bort fra skibet; det var en tante av den mann som først
hadde talt til henne, og snart lærte hun, at det var på hans kost
hun hadde rejst og nu siden nød undervisning og det rikeste
underhold. Det var også på hans kost at de siden sammen gjorde
lange rejser. I to år hadde hun nu været hans hustru; et barn
på vel et år hadde hun med her. Og det barn måtte Magnhild
se — ikke „imorgen“, heller ikke „siden“, men nu, straks!
Magnhild var ikke klædd; vel, så måtte hun skyndsomt bli det,
Rønnaug skulde hjælpe til, — og tross Magnhilds vægring stod de
begge i hennes soverum.
Så snart Magnhild vel var i gang med påklædningen, gik Røn-
naug omkring i stuerne; hun gav under dette Magnhild et eneste
spørsmål, og det var hvorfor Magnhild ikke var påklædd så sent
på dagen, men fik et langtrukkent „Å —“ til svar. Rønnaug be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
