Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNHILD 255
igjæn. Så tok hun barnet og talte overgivent med det og med
Miss Roland. Hun overraskedes ved at Magnhild spurte: „Ælsker
du din mann, Rønnaug?“ — „Om jeg ælsker ham? Nu—! Da
Mr. Charles Randon sa til mig: Jeg vil sørge for Deres utvikling,
Rønnaug; jeg håber De gjør mig glæde, — vel, så gjorde jeg ham
glæde. Da Mr. Charles sa til mig: Min kjære Rønnaug, jeg er
adskillig ældre end De; kunde De allikevel være min hustru, så
er jeg viss på at jeg blev lykkelig; — vel — så blev han lykkelig.
Og når Mr. Charles siger: Min kjære Rønnaug, lad mig se du
våker over lille Harry, så jeg finner eder alle i Liverpool i Sep-
tember, og din norske veninne med — så finner han os i Liver-
pool i September og lille Harry frisk — og min norske veninne
med!“ og hun kysste barnet og fik det til at le.
De skiftet hæster på gjæstgivergården; de to blev sittende i
vognen. Rønnaug stod av, dels for at se gamle tomter igjæn, dels
fordi hun vilde skrive i skyssboken. Det hørte til, sa hun. Straks
efter kom hun leende med skyssboken. Under samme adresse,
nemlig: „To personer til næste skifte“ — betegnende for disse
„to personer“, i deres forhold til virkeligheden, at de ikke engang
så efter hvad næste skifte het! — stod følgende:
„Kjærlighed er hele knoppen,
hele blomsten, hele frugten.
Ænda, når av vintertugten
kvisten bryter, ropes: stop’en!
Stans så heller selve livet;
mellemvej er ikke givet.“
Rønnaug oversatte det for Betsy Roland, og på Norsk og En-
gelsk tok de alle tre ut sine forskjellige gisninger. Deri stemte
de, at her måtte være to ælskende på rejse, og det under sær-
egne forhold; men hvilke: om de var nygifte eller bare ælskende,
om de var på en flugt, eller bare drev morskap efter vel overståt
kamp, eller.....ja, der var flere muligheder! — Rønnaug vilde
skrive verset av, og Magnhild bød blad av sin lommebok. Idet
hun tok denne op, fallt et brev frem; hun blev selv forundret.
Men så husket hun at hun hadde fåt det med posten en times
tid efter hennes manns komme igåraftes. Optat av kampen med
ham, hadde hun lagt det i boken så længe. Hun fik aldrig brev,
så hun kunde ikke skjønne fra hvem dette kunde være. De to,
som kom fra Amerika, opdaget ikke at brevet bar fremmede fri-
mærker; det gjorde Magnhild straks. Hun åpnet; det var et fint
skrevet brev på fint papir, et langt brev. Der stod München over,
og derunder — læste hun også ret? — Hans Tande! Hun slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
