Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hersket over sig selv og derved vunnet en ny kraft. De lot
imidlertid alt forsøk herpå fare, dertil opmuntret av en litteratur
og en kunst hvis kortsynthed kom av at den var smittet i viljen.“
XI
Magnhild og Rønnaug kom arm i arm ut av skogen, hvor
Rønnaug ændelig hadde måttet hænte henne, og hvor så meget
var blet fortalt, gjænnemgåt, vejd. De trådte helt ut på sletten.
I hvilken blå duft stod ikke fjællene, og i denne ramme furu-
skogen der borte, lynget her fremme, og så sletten med Miss
Roland og barnet; de sat på blå og røde tæpper ved vognen.
Fra denne forgrunn gik morens øje fantasirikere ut igjæn og tok
ænnu stærkere intryk av linjerne, lysningen, farverne.
„The summer-travels in Norway; the summer-travels in Nor-
way!“ sa hun hen for sig.
Man kunde ane det ut av hvært ord, at de var de med størst
fantasi gjæntagne av hele hennes engelske ordforråd.
De gik langsomt videre omkring. For Rønnaug var Magnhild
blet ny, hennes bevissthed mangfoldiggjort, hennes åsyn gjænnem-
strålet og derved et annet. Magnhild hadde jo snart i fem år
hemmelig ruget over sin tapte bestemmelse og sin tapte kjærlig-
hed, de to søsken som levde og døde sammen. Hun hadde nu
åpnet sin sjæl for en annen; —dermed var skedd noget!
De lot spænne for, og drog videre. Men middagshvilen i na-
turen forstyrredes ikke av dem, næppe engang av vognrammelen;
ti de drog langsomt frem i lierne.
På næste skifte læste de i skyssboken følgende:
Os møtte ravneskrik på denne vej.
Vi skjønner begge at det ondt bebuder.
Vi offret ikke til de vrede guder,
og selv de blide nærer store tvil.
Hvad gjør det os? Én gud for os er gyldig.
Ham har vi med os! Og for ham uskyldig
vi ler av varslerne, og har ej il.
Disse småvers blev selv til et fuglekor over de rejsende.
Men ikke-samtonig glæde forstemmer — og her blev desuten
verset til forvarsel; ti de hadde jo bare holdt frem et lite stykke
fra gjæstgivergården, så møtte dem kirkespiret på højen hvor
Magnhilds forældre og søsken lå, og stenvejen til venstre i fjællet
hvor hennes barndomshjæm hadde ligget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
