Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 MAGNHILD
„Hils så min gamle lærer,“ sa han ned fra karjolen, idet han
grep fruens hånd. „Sig ham.....sig ham ingen ting!“ han slog
til hæsten så pludselig at skyssgutten nær ikke var kommet med.
Fruen sa noget om at han visst ikke var lykkelig. Hun blev
stående og så efter ham. Da kom en kone den samme vej op
mot dem. Hun hilste smilende på fruen, idet hun gik forbi mot
kjøkkenet. „Du fik solgt det?“ — „Ja.“ — Jeg kan se det på
dig.“ Og vændt til Rønnaug sa hun: „Den kone, kan De tro,
gjorde Magnhild lykkelig imorges.“ — „Hvorledes det?“ — Jo,
hun skulde til kræmmeren med sit håndarbejde; han er opkjøper
for en kjøbmann i byen. I det samme kom Magnhild ned i kjøk-
kenet. Da konen fik se henne, hilste hun — hun har så godt for
at snakke! — og gav sig til at gråte og fortælle, fortælle og gråte,
hvor fattig hun hadde været, men hvor godt hun nu hadde det,
både barnene og hun. Magnhild har nemlig i flere ar hat en
håndgjærningsskole heroppe, og denne kone var en av de flinkeste.
De kan tro, dette med håndarbejdet har grepet om sig; der finnes
knapt nogen fattig her i bygden længer.“
„Men Magnhild — blev hun glad?“ — „Hun blev så glad; ti
snart derefter hørte vi henne synge. Og sist hun var her — for
en fire-fem år siden — kunde vi ikke engang få henne til pianoet.“
Rønnaug hilste på Miss Roland og sit barn, som nætop kom.
Noget senere vilde hun fra gangen gå in i stuen; da sang det
atter derinne. De to præstedøttre sang tostemmig med spæde
røster, den ene noget uklarere æn den andre. Det lød slæpende:
„Alt står i Guds faderhånd.“
Døren stod åpen. Den ene av pikerne sat ved pianoet, den
andre stod ved siden; Magnhild sat foran dem, lænet til pianoet.
Der skinte fred ut av den lille salme, fordi de hadde fred, de
der sang den. De små gule. hoder over kjolekraverne gjorde ikke
en bevægelse, pianoet næsten hvisket. Men solskinnet over de
broderte møbler og broderte overdrag gav samspill fra det fjærne.
Da de var færdige, fortalte den ene at en rejsende dame hadde
lært dem salmen, og den andre at frøkenen hadde sat hennes
stemme til. Magnhild gav uten at tale eller ændre stilling den ene
hånd ut, som den nærmest stående tok.
Der hørtes røster utenfor; det var præsten som kom, fulgt av
flere mænn. De stilet like på trappen, så Rønnaug gik in. Snart
hørtes det stampe i trappen; de derinne rejste sig, Magnhild gik
hen til Rønnaug. Da holdt først hunden, så præsten sit mægtige
intog, og efter ham seg langsomt in, mann efter mann, tunge,
arbejdsslitte folk, en 6-7 gårdbrukere i den lille fjællbygd. Magn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
