Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNHILD 273
han hadde været forsøkende, rigtig så venlig og interessant, straks
han hadde været ondskabsfull. Og det var dette som hadde holdt
det gående.
Under disse og lignende opgjør hadde hun tat vejen over mar-
kerne, for ikke at sees fra plassen. Her var græsset ikke slåt;
hun trådte det ubarmhjærtig ned, men stanste foran en blomster-
plet hvis farve- og bladvæksel hun måtte overskue. Da hørte hun
stemmer. Foran henne var flere kjærr; igjænnem dem skimtet
hun de to hun søkte.
Der sat Skarlie og Magnhild i græsset, han i skjorteærmerne
og uten hat.
Halvt rædd for Magnhild og uten den ringeste agtelse for ham
gik hun straks på lur. Hun skjultes ved at hun satte sig mellem
to kjærr; de to såes godt, da plassen bak dem var åpen.
„Så slutter jeg op nede på Øren, jeg og. Jeg rejser efter.“ —
„Det må du gjærne. Men slut nu engang med alle trusler. For
siste gang: Jeg rejser! Jeg gjør det for at se og lære. Så kommer
jeg tilbake og lærer andre.“ — „Kommer du så til mig?“ —„Det
vet jeg ikke.“ — „Å, du vet det godt!“ — ,Ja, jeg vet det kanske
også. For har du ændret dig, kommer jeg nok til dig; men jeg
tror ikke du formår at ændre dig; derfor kan jeg gjærne straks
sige at jeg ikke gjør det.“ — „Du vet ikke alt jeg vil gjøre for
dig!“ — „Nu igjæn testamentet! Lad os komme bort fra alt
sådant.“
Hun sat og drejde en blomst som hun så på. Han hadde lagt
den kortere fot in under sig; ansigtet var sammentrukket, øjnene
stak. „Du har aldrig skjønt på mig!“ — „Nej, det er sant. Jeg
har meget at takke dig for som jeg har tat uten takk. Vil Gud,
skal jeg engang gjøre det.“ — „Kunde det ikke bli godt? Hvad
vil du? Rejse? Vi skal rejse; vi har råd til det.“ — „Som sagt,
lad os slutte med alt sådant.“ — Han sukket, han tok sin snadde
op og la pekefingeren over den. Den var fullstoppet; han tok
stikæsken frem. — „Når du kan røke, står det nok til redning,“
sa hun. — „Å, jeg røker ikke; det er bare gammel vane;“ han
sukket sårt. ,,Nej, Magnhild, det er ikke så, at det står godt til
med mig, hvis du rejser. For dette er det samme som at stænge
mit hus og forjage mig. Folkesnakket vil bli for svært.“ Han så
nu virkelig ulykkelig ut; Magnhild tok efter flere blomster; men
hvis han væntet svar, så var det forgjæves. — „Det er ikke godt
for den som har en stærk natur,“ sa han; — „djævelen vinner
på en i mange stykker. —Jeg tænkte du skulde ha hjulpet mig.
Jeg vil bare sige som så: Hvis vi hadde fåt et hyggeligt hus og
barn —.“ — Hun rejste sig hurtig op, så blomsterne gled av
hennes fang. „Jeg siger: slut med alt sådant! En som vil noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
