Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støv 279
Så snart jeg kom så langt som til skogen, optok denne mig
ganske. Furutrærne holdt store fanger av sne; somme steder var
den øst utover; men så meget blev dog udækket, at som helhed
hadde skogen et mørkegrønt skjær i hvitheden. På nærmere hold
stak den enkelte udækkede gren trossig frem, og de rødlige gren-
lægger jog gjænnem snelagene.
Op under stod mægtige stammer, de fleste mørke, dog nogen yngre
og lysere, alle et samlet følge av bærende kjæmper, og dette gjorde
det alvorligt derinne i tykningen. De fremste trær, som helt kunde
oversees, og som i opvæksten var blet skjæmt av mennesker eller
dyr, kanske også av stormen (ti de tok jo støtet av) hadde ikke
de andres regelmæssige vækst; de var mere klurete, så i dem
hadde sneen huseret efter behag. Deres nederste grener var
somme steder helt bøjd mot marken, så træet kunde se ut som
en hvit dynge, andre var lunefullt omskapt til plumpe dværger
med bare overkrop, eller til andre sorter av mannslinger med en
hvit sæk over hodet, eller en skjorte som de ikke rigtig hadde
fåt på.
Ved siden av disse klosser kunde trippe løvtrær hvorover sneen
bare lå som en anelse; et enkelt, som stod frit mot himlen, fløt
i sine ytterste, hvite kvister, altid finere, likesom over i luften;
så stod der unge graner, der i regelmæssige sne-etager bygde pyra-
mide ved pyramide. Her længst nede ved sjøen, hvor det var
mere stenet, vokste nu og da en klonger. På hvær torn hadde
lagt sig sne, så busken så ut som oversådd av hvite bær.
Jeg bøjde om et næss med en hammer på, og her begynner
det egentlige Skogstad. Åsryggen viger og gjør plassen rummelig
nedenfor; den er også brutt av elven i to stykker. Atter ser vi
langsomt nedglidende marker, og her ligger gården. Elven går på
andre siden av gården og længer borte; flere røde tak sees langs
den og en række bygninger på andre siden. Til højre som til
venstre av gården ligger husmannsplasser og underbruk; men de
er skilt fra gården ved marker på hin side, og med en skog eller
park på denne.
Under parken glæmte jeg alt foregående. Oprindelig var den
tænkt at gå ned til sjøen; men den stenete grunn her hadde vel
gjort det umuligt, og så var den nederste firkant hugd ut; men
i årenes løp hadde istedenfor barskogen en stærk flokk av løv-
trær vokset op. Denne løvskog fra et og samme år var like høj
og lå umiddelbart op til den svære, gamle barskog i parken. Det
fine som bræm omkring det tunge, det lette imot det svære, det
lave og aldeles likeløpende inunder det overragende vældige var
vakkert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
