- Project Runeberg -  Samlede værker / Andet bind /
287

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

før hun var på ham med en kost. Og så kom turen til mig. Jeg
var som far, sa hun, slæpte støv med mig, og kunde selv aldrig
støve godt nok. —Jeg var så træt av støvet, at da jeg giftet mig,
stod det for mig som et paradis at jeg selv skulde slippe, og få
andre til at støve. Men deri tok jeg fejl. Dog nu har jeg git det
over. Det nytter ikke. Jeg må sansynligvis ikke ha talent for at
bli det kvit.“

„Det var da besynderligt,“ blev hun ved, idet hun lot sig gli
tilbake i stolen, „at også De skulde komme med dette om støvet.“
— „Ja, jeg har vel ikke fornærmet Dem?“ — „Hvor kan De
tænke — !“ og så atter med den roligste og uskyldigste stemme
av værden: „Den som har levd ni år med Albert, kan aldrig
mere bli fornærmet.“

Jeg blev dygtig forlegen. Hvad pokker hadde jeg også hat med
at blande mig op i dette? Jeg var blet narret til at bruke billedet;
men hvorfor sige ja til at jeg hadde set støv; det var for resten
i Alberts bibliotek. Jeg sa ikke et ord mere. Også hun sat, eller
rettere lå, længe stille og trommet med fingrene på stolarmene.
Ændelig hørte jeg som langt borte fra: „Men sommerfuglestøvet
er dog vakkert.“ Og så længe efter, gjænnem mange tankeled
som hun ikke røbet, gled et spørsmål frem, halvhøjt: „Stråle-
brytningen ... den forskjellige strålebrytning ...?“ hun kom ikke
til at fullføre; hun lyttet, rejste sig, hun hadde hørt Atlungs skridt
i forværelset. Jeg rejste mig samtidig.

IV

Døren gik helt op; Atlung kom slentrende in. Den høje, slanke
mann i de rummelige klær, der hadde mangehånde spor av
fabrikkerne han hadde besøkt, bar i åsyn, bevægelse, holdning
flere slægters likesæle sikkerhed.

Han plirte litt med de grå øjne under de usynlige bryn, da
han så mig, og derpå blev det lange ansigt til et stort smil.
Hans ypperlige tænner lyste mellem fyldige korte læber, idet
han ropte: „Er det Dem!“ Han tok begge mine hænder mellem
sine hårde, fregnete næver, slap så med den ene, og tok hustruen
om livet med full arm: „Var ikke det morsomt, Amalie? Hvad?
De dager i Dresden, du?“

Da han slap os, spurte han ivrig om mig og min rejse; han
visste jeg skulde en kort tur utenlands. Så begynte han at for-
tælle om hvad han drev med som mest, og under dette slentret
han av og til i rummet, tok en ting mellem fingrene, kramset den,
slap den, tok en annen. Han holdt ikke en liten ting som vi
med det ytterste av fingerspisserne; i fullt grep fallt den in i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free