Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støv 289
om deres naturlige væsen, og om hvor stærkt den ene lignet på
hans slægt og den andre på fruens. — „Men,“ kastet han in,
„det er slemt at begge slægter har forholdsvis for meget fantasi;
der er noget vekt i det. Og gutterne har fåt fra begge. Her intraf
for en fjorten dages tid siden en sørgelig begivenhed. En leke-
kammerat blev i fiskedammen. Hvad gutterne — naturligvis ved
Stinas hjælp — har gjort ut av dette, er rent utroligt. Jeg har
tænkt på det idag. Jeg har intet sagt, for det var i grunnen mor-
somt også, og så vilde jeg ikke ødelægge det for dem med Stina;
men det er dumt, er det. Hør, Amalie, så er det næsten bedre
at ha dem borte på en skole, æn at de skal gå slik og drive in
i alt slags tøv.“
Fruen svarte ikke.
Jeg vilde avlede, og spurte om han hadde læst Spencers av-
handling „Om opdragelsen“.
Da kom der liv i ham! Han hadde just sat sig for at spise;
men han glæmte det; tok ændelig nogen biter, glæmte det atter:
jeg tror vi sat med denne ene ret i en time, mens han docerte
Spencer. At jeg, som spurte om han hadde læst boken, efter al
sansynlighed selv hadde læst den, vedkom ham ikke i minste
måte. Han fortalte mig boken, ofte punkt for punkt, med egne
anmærkninger til. Den ene av disse var, at om også, som Spencer
vil, læren om opdragelsen skal inføres på skolen som skolens
næst vigtigste fag, — de fleste vil desuagtet ikke få ævne til at
opdrage sine barn; ti opdragelsen er et talent som meget få har.
Han for sin del vilde, straks barnene var store nok, sende dem
til en dame som han visste hadde dette talent, og som også hadde
de kunskaper der ubønhørlig måtte til. Hun var en begejstret
tilhænger av Spencer.
Han sa dette som var det en længst op- og avgjort sak; fruen
hørte på det som på en gammel bestemmelse. Jeg var meget
forundret ved at hun ikke hadde sagt mig det, da vi for litt siden
talte om barnene.
Nu husker jeg ikke hvilken materie vi så drev in i, da han
med én gang rev uret op: ,Jeg har rent glæmt Hartmann! Jeg
skulde ha været i byen! Ja, ja — det er ænda ikke for sent!
Unskyll!“
Han la servietten fra sig, drak nok et glas vin, rejste sig og
gik. Fruen forklarte mig unskyllende, at Hartmann var hans
disponent, at der desværre ikke gik telegraf hit ut, og at noget
sansynligvis skulde være svaret på innen en times tid eller så.
En time i det minste til byen; om ikke for annet, så for hæstens
skyll minst en time der, og så en og en halv tilbake; ti man
kjører ikke så lang vej med samme hæst like hurtig frem og til—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
