Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Et styggt barndomsminne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
så glade og trygge som han idag. Da han steg ned, omfavnet de
hværandre til avsked. Per bød nu min far hånden og flere efter
ham, og stilte sig så hos sin ven Jakobsen. Denne visste hvad
det betydde; han tok av sig et tørklæ og bant om Pers øjne,
mens vi så ham hviske in i hans åsyn og få hviskende svar. En
kom for at binde Pers hænder på ryggen, men han bad om at
få være fri; det blev han. Så tok Jakobsen ham ved hånden og
lejde ham frem; der Per skulde knæle, stanste Jakobsen, og Per
bøjde langsomt sine knær, Jakobsen bøjde sig ned med hans hånd,
like til hodet lå på blokken. Så drog han sig tilbake, og foldet
sine hænder. Dette så jeg, og at en høj mann kom frem og tok
Per over nakkemusklerne, mens en mindre drog ut en blank,
overmåde bredægget, tynd øks av to sammenføjde håndklær. Da
vændte jeg mig bort. Jeg hørte kaptejnens frygtelige: „Præsenter
gevær!“ jeg hørte en be Fadervor, kanske var det Per selv, så
et hugg, akkurat som i en stor kålrabi. Straks så jeg frem, det
ene ben slog op i det samme, og et par alen foran kroppen lå
hodet og gapte og gapte, som snappet det luft. Skarpretterdrengen
sprang frem og tok fat i tørklæ-ænderne, og efter dem kastet han
det op i kisten til kroppen med et klask. Bordene var lagt
over kisten og hastig løftet av, kroppen lå nu i den; derpå
sænkedes kisten i graven.
Nu steg min far op på forhøjningen; ham forstod alle, og hans
vældige røst hørtes på avstande som ænnu minnes i bygden. I ly
av straffens egen tordentale advarte han ungdommen for de laster
som gik i svang i bygden, for drik, slagsmål, hor og annen
råskap; de må ha likt prækenen godt, for den blev stjålet på
hjæmvejen av hans samarielomme.
Selv gik jeg derifra så hjærtesyk, ja så forkommen av frygt,
som skulde jeg være den næste der henrettedes. Og jeg talte
siden med mange som nøjagtig hadde hat samme følelse. Far og
provsten spiste middag oppe i bakken hos kaptejnen sammen med
de andre embedsmænn; men de kom hjæm like fra middagen.
Kan så ikke en og hvær tænke sig min skræk, da jeg sat i en
krok — ingen agtet mig — og hørte provsten sige til far og mor,
at foran det hellige sakramente i fængslet hadde Per sagt ham
at han ikke hadde slæpt jænten til bærghammeren eller støtt henne
ut over den; vilde provsten, så skulde han sige hvem det var.
Men provsten svarte nej; „han hadde bare med ham at gjøre!“
Siden hørte jeg det var almen tale i bygden, at Pers mor var
den som hadde fåt ham til at skaffe jænten av vejen, hvis hun
ikke vilde opgi annen barnefar; videre, at Per nok hadde git
henne et øksehugg og kjæmpet med henne, men så opgit det og
løpet sin vej derfra; derpå hadde moren selv gåt derhen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
