Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulderremmer, ører og kinnskjæg, denne enstemmige latter på
kommando?
Kanske er det en prinsesse? Gud, da holdt de sig i ærbødig
avstand; men her trænger de på, trænger på .... intil glasdørene
atter fylles av uniformer og sabelklirr (denne gang udelukkende
av kavaleri), og en liten mann, meget gammel, men lutter
venlighed, bare venlighed, atter venlighed, kommer, fulgt av en stab
av ældre og yngre officerer. Disciplin og hofunderdanighed — i en
liten fredsarmé blir aldrig andre forfremmet til højere stillinger
æn hofmænn — hadde gjort hans ansigt så korrekt som en gammel
talskive. Kun at der var sat barter på den, som to hemmelige
snorer bakenom drog op til smil og ned igjæn til alvor.
En ropte: „Plass for generalen!“ — og i et nu var der en
stor, bred åpning gjænnem to hilsende halvkuler, som blev revet
fra hværandre.
Da så man in til centrum; det dannedes av damer, men forrest
iblant dem stod en høj, ung i lys rejsedragt og hvit stråhat, et
langt hvitt slør lå frit over den. Hun hadde hænderne fulle av
blomster, fik flere og ænda flere, som gjænnem damerne gaves
op til moren i vogndøren, der la dem til side. Nu så alle det:
dette var mor og datter. Like høje, kanske datteren ænnu høiere,
øjnene de samme store og grå, men uttrykket vidt forskjelligt,
skjønt begges bar bud fra et indre, utstrakt rike. Morens fra
forståelse av livets motsigelser og lidelser, datterens fra noget
flammende, et uroligt forlangende, en ævnernes storm, som ænnu ikke
hadde mål; de spraket av triumf, men skiftevis skjøt lyn henover
av utålmod.
Høj, slank, smidig; bevægelserne glittret i flammen av disse
øjne. De andre så henne ikke med sine, de måtte se henne i
glansen av hennes egne. Det energiske ansigt hjalp øjnene til
denne magt over menneskene. Morens var ovalt med rene linjer,
bred tegning, datterens var længre og brattere, især pannen med
det vældige lysebrune hår omkring. Hos henne gik brynene like,
hennes næse var krum, haken stærk, læberne sikkert skårne. En
valkyrie-skjønhed, men uten det utæskende. Den magnetiske
dragning var sværmeri, hast; branden i dem var lys. Intrykket samlet
sig i at hun bares av usynlige kræfter; alle som kom under det
intryk, løftedes med. Hun talte til begge sider og fremad, hun
hilste, tok mot blomster, og lo; de der fulgte alle disse bevægelser
og overganger, forvildedes som ved vandkrusninger i solskin.
Her var nok koketteri, men næppe en dråpe av det klæbrige,
som utvælger sig en enkelt, og hvær gang en ny. Ikke det
sagteste nynn av en lokketone. Nok rørelser, bestemte av behagelyst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
