Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORS HÆNDER 323
seks uker på dagen og timen efter jeg første gang så ham; og
da var vi gifte.“
Jeg vet det.“
„Du vet også at jeg var hofdame hos dronningen, da jeg kom
hit. Hun skulde længer op og længer ut mot fjorden; men først
skulde vi stanse nogen dager her i fjællbygden.
Vi kom hit en lørdag eftermiddag (ja, som vi nu) og blev over
søndag. Der var en farlig mængde folk her søndag for at se
dronningen; de visste hun skulde gå i kirke. Om eftermiddagen
strømmet de så hen til forsamlingshuset; de vilde høre din far
tale; jeg hadde set opslag om det i hotellet. Dronningen læste
det også; jeg stod ved siden av og sa: Jeg har gruelig lyst til
at gå.“ „Ja, gå du,“ svarte hun; „men det er vel best en av
kavalererne følger dig.“ — „Her blant bønderne?“ spurte jeg, og
sørget for at jeg blev alene.
Jeg fik plass under galleriet, men like ved et stort vindu, der-
fra jeg så vejen langt bortover, Og da Karl Mander ikke kom til
ret tid (han gjorde Sjælden det) rakte alle hals for at få glimt av
ham fra vejen; han skulde altså komme fra den kant. Da så jeg
også dithen, — og langt borte blev omsider tre mænn synlige,
arm i arm, én stor og to mindre, den store i midten, Jeg ser
meget godt, og tænkte straks nogen av dem kan det ikke være;
for de der hadde altfor god tid. De stod nemlig stille, ret som
det var. De kom bølgende, snart til højre og snart til venstre.
Men folk begynte at hviske og fnise. Da mænnene kom nær-
mere, følte jeg uvilkårlig at den store var Karl Mander, og jeg
blev unselig.“
„Han var full?“
„Han var full, både han og de to andre; meget fulle også, både
doktoren og sakføreren; det værste var at ingen av dem var hans
venner eller meningsfeller. Det var et „trick“ de hadde spillet
ham; for det var på moden at gjøre det med ham. De skulde
sørge for at få ham full; men de var selv blet fullest.“
„Forfærdeligt, mor!“ Hun vilde stanse; men moren gik.
>Ja, Jeg hadde jo læst allehånde om Karl Mander. Men det
er anderledes at se.“
„Blev du ikke rædd?“
„Jo. Det var væmmeligt. Men da de kom så nær jeg kunde
skjelne ansigterne, og alle i forsamlingen som kunde se dem,
skoggerlo, så fridde det mig for frygten. Og helt nærved blev
Karl Mander så aparte at jeg rent ut nød ham. Jeg tilstår det.“
„Hvordan aparte?“
„Han var den skinnende fryd i person! Om man tar en
kavaleribrigade i lystigste gallop, — du får ikke slik fryd i stand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
