Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORS HÆNDER 327
især har så dårlige sko og klær? De som har arbejdet mest,
arbejdet så de er blet helseløse.
Men de som ikke har arbejdet, de har ti par sko, de kunde
ha tusen. Og klær også i største overflod. Han var ikke i kirke,
sa han, men han visste, at der blev præket som om den natur-
ligste sak av værden nætop var, at de som hadde sko, skulde gi
dem som ikke hadde. Der blev præket som om Jesus hadde lært
dem nætop det. Jesus var kommet for at gjøre dem alle lykke-
lige, og her er beste måten. „Han gik om og gjorde godt,“
står der.
Men fra kirken gik de alle hjæm, som de kom til kirken; der
skedde ikke noget skobytte, ej heller noget klæsbytte. Den ene
gik tilbake til sin overflod og sin hvile, den andre til sin fattigdom
og sine savn. De som ikke kunde gå, fordi fattigdommen var for
svær, de sitter der som de sat før kirketjenesten.
Således er nemlig vor kristendom, sa han. Og han hadde ret
til at tale om det, kan jeg si dig, for han delte av sin „overflod“.“
„Men I levde jo i et visst velvære?“
„Ja, det, mente han, var alle menneskers ret. Den som kjænte
sig kallet til at offre også velværet, måtte gjøre det; men for de
fleste dannede mennesker var velvære arbejdets og hjælpens vilkår,
grunnlag for glæde. Der var også skjønhedsdragning i det, og den
er en Sjælden spore.
Nej, hvad han krævde, var at hvær en som kunde, skulde
ernære sig selv — hør det, min datter! — og at hvær den der
hadde overflod, skulde sætte den i arbejde, frugtbart for andre.
Han kallte kirken fejg og skamløs, som ikke krævde dette uten
persons anseelse.“
„Altså som Tolstoj — ?“
„Nej, de var meget forskjellige. Tolstoj er født av det slaviske
folk. Ivan den grusomme og Tolstoj, begge to; ti de er motsæt-
ningerne i det, de som betinger hværandre. Den ene gjorde alt
med vold, den andre vil ikke engang gjøre motstand. Den ene
måtte kue al vilje for at få plass, den andre vil gi ham den god-
villig, sikker på at så dør hans begjær ut. Den slaviske tyran-
trang, den slaviske martyr-trang, den lidenskabelige grænseløshed
til begge sider. Født av samme folk og samme forhold.
Al den frihed vi i Vesteuropa ejer, har vi vunnet ved at holde
grænser, ikke for os selv alene, men for andre. Altså ved at
gjøre motstand. Det svake er grænseløst, det stærke sætter græn-
ser, og holder dem.“
„Men Bibelen lærer jo også —“
Javisst; den er jo også fra Østerlandene. Vesterlandene handler
mot Bibelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
