Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORS HÆNDER 329
mørke, høje skogåsen åpnet sig for at svare elven derute, og de
to gav sig til at tale sammen, over hoderne på småkratlet, så blev
det vel som det intryk en sat i, når Karl Mander hadde talt så
længe at duren av hans dype røst og tankerne den førte, var
blet til ett.
Støtvis og ikke let, likesom dypt inne fra, ubehjælpelig, så han
ofte byttet ord, kom han fra alle sider til det samme. Tanken
blev til slut så gjænnemskuelig som et fint bjørkeblad mot solen.“
„Var det således — ?“
„Nej, avbryt mig ikke! Karl Mander syntes mig ofte så ulik
alle andre, som tilhørte han ikke samme orden. Han var like-
som ingen enkelt mann, men et stykke folk. Han gik forbi en
som strømmen. Efter lejlighed og landskap, men uten avladelse.
Sådån både i liv og tale. Røsten var heller ikke personlig, den
hadde noget av en dur. En melankolsk Tangende vellyd, men
ensformig, uavladelig.“
„Det er jo intrykket av hav, mor!“
Moren var så helt væk i sine minner, så ivrig i sine bevægel-
ser, så livlig i tonefall og øjne som en ung pike. Nu stanste hun.
„Som havet, siger du? Nej, nej, nej, ikke som havet. Havet
er jo bare øje. Nej, kjære, ikke havet! Dybder og gjæmmesteder
med hygge i, det har da ikke havet. Fortroligt og lunt var det
hos ham, den aller største hengivelse var hans. Hør videre: „Karl
Mander var valgt,“ skrev han, „valgt til forebud, før folket selv
kunde komme. Valgt, fordi han var god og uskyldig; ærender til
fremtiden grumsedes ikke i hans sjæl.“ — „Det er vakkert.“
Barn, kan du skjønne hvordan jeg rykkedes med! Jeg som
hadde hat uklare fornemmelser av, at det jeg gik i, var uægte.
Her var noget som var ægte!
Og han selv! Vi kvinner ælsker ikke det som er højbårent,
bare fordi det er højbårent. Nej, det må være svakt tillike, og
det må ha noget vi kan hjælpe. Vi må se en missjon. Og du
kan ikke tænke dig som han var mægtig og vanmægtig.“
„Hvordan vanmægtig, mor?“
Jo, æn at komme der full — !“
„Ja, naturligvis!“
„Og uttryksmåten? Han fant jo ikke straks de rette ord, stod
og byttet midt i strømgangen! — Hadde han imidlertid fåt noget
i hånden, så stod han med det. Var det vandglasset, og det var
oftest vandglasset, så hadde han det i fullt, fast grep, og holdt for
vandglassets skyll hånden urørlig et kvarter. Hans væsen var helt
ut så rørende enfoldigt, eller hvad skal jeg kalle det? Han var
en seer, han var ingen forkynner, — ja, det har jeg visst sagt dig
før. Men det er helt andre slags folk, seerne. De vet ikke så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
