Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og dog — Magne!“
Datteren løste uvilkårlig sin arm ut fra morens, og stanste. Hun
likesom støttet sig på sig selv.
„Ja, jeg ser det. Det er tredje gang idag. Du føler jeg vil an-
gripe dig. Og jeg vil angripe dig.
Det var i selskapet hos din onkel at du sa til mig, da jeg skulde
til med soupéen: „Mor, du kan så godt beholde hanskerne på.“
— Du skammet dig over mine arbejdshænder.“
„Mor, mor —!“ hun dækket sig, hun vændte sig bort.
„Jeg vil si dig, mit barn, at uten disse arbejdende og disse
ordnende hænder var du ikke det du nu er. Har du levd i et
selskap der det er en skam for en dame at ha slike hænder, så
er det et slet selskap.
Idag nød du selskapet, — nød det, som trodde du at du selv
var blet noget stort!“
„Nej, mor! Nej, nej!“
„Du gjorde det! Kanske også du kjænte samvittighedsnag ved
det, eller frygt; det kan være; jeg stod jo der.
Men nu er valget for dig kommet. Jeg vilde det skulde være
gjort, før du trådte in i din fars hus, mit barn.
Arbejde, eller det der — det annet.“
„Gud, mor, du gjør mig uret! Dersom du visste —!“
„Kan jeg få dig til at ælske din far — og jeg skal gi dig alt,
og ævnerne har du — kan jeg få dig til rigtig, rigtig at ælske
ham, ja da vet jeg hvad du går frem til. Vi kvinner må ælske
for at tro.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
