Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÉN DAG 341
Eller der sitter virkelig et og annet stykke mannfolk på bænken,
klæmt in i den spraglete skjørtebark som en avbrutt kvist; eller
der er klint et par eksemplarer op efter væggen som efterglæmte
ytterfrakker.
Nej, de som møter frem til koncert, er byens harem’er. Ha-
remernes ældre invånere, for at drømme om igjæn under fager
tekst og bevægelig musik hvad de engang selv trodde de var, og
hvad de dengang trodde væntet dem. På de baner er det harm-
løst. Der oppe er de i grunnen bedre kjænt æn her nede; slår
også litt kjøkkenlugt, litt husgrin op i drømmene, — det for-
styrrer ikke.
Haremernes yngre invånere drømmer at de er sådan som de
ældre trodde de var, og at d e nok skal nå litt av hvad de ældre
ikke nådde. D e har fiks besked på livet. I ett ligner begge aldre
hværandre, de er av praktisk avstamning i små kår; de tuller sig
ikke for langt væk. De har så fullt på det rene, at den lysning
som faller over dem av større ånders tekst og toner, ikke helt ut
er alvor, men en smule „på lissom“.
Når derfor en enkelt tar det aldeles for alvor, og gir sig til at
tute, — du gode Gud, i det private kalles det tosseri, i det offent-
lige er det prostitution.
Ella hadde prostitueret sig.
Hennes egen forfærdelse kjænte næppe mål. Av alle de piker
hun omgikkes, var hun den som sist tok til gråten; det var hun
viss på. Hun hadde vel så stor skræk som nogen for at bli set
på og omtalt. Hvad i al værden var så dette? Hun holdt av
musik, hun spilte piano; men særlig musikalsk begavet trodde
hun ikke hun var. Hvorfor skulde nætop hun så besynderlig
overvældes av hans sang?
Hvad måtte han tro om den halvvoksne tøs? Dette siste plaget
henne dypest. Herom turde hun ikke meddele sig til et liv. De
flestes forundring stanste ved at hun hadde været syk; hun holdt
sig også hjæmme en tid efter, og var blek da hun kom ut. Ven-
innerne ærtet henne, men hun lot det dø hen.
Den vinter holdtes flere barneballer. Det fjærde i rækken var
hos „Andresens på hjørnet“, og Ella var med. Ballet hadde nådd
til at slutte annen française, da hun hørte det hviske: „Aksel Årø,
Aksel Årø!“ Og der stod han i døren med tre andre unge herrer
bak sig. Husfruen var hans ældre søster. Disse fire unge herrer
kom op her fra et kortlag; de vilde se på.
Ella kjænte at hun blev overgydt av glødhete; hun kjænte til-
like en svakhed i knærne, som vilde de slå kors. Hun forstod
ikke rigtig, så ikke rigtig, men følte store øjne på sig. En fold i
kjolen som ikke fallt i linje med de andre, var hun dypt inni, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
