- Project Runeberg -  Samlede værker / Andet bind /
351

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Midt derunder søkte han Ella op. Hun hadde gjæmt sig vel,
hun trodde så ringe om sig selv efter sit nederlag. På forhånd
hadde hans billede vokset en smule op i overnaturlig størrelse,
og når han nu selv kom og hæntet henne ut med sig, var det
som hun fra stuekvalme atter kom ut i vind og solskin. Ja, hun
kjænte litt av den gamle selvtillid. Hans følelser for henne var
de samme; det mærket hun snart, så hun studerte ham. Selskaps-
livets former hadde han, og han tok med værdighed mot hyld-
ning og opmærksomhed; førte ingen utidig tale. Hun hadde hørt
at han gjærne tok sig et glas for meget; men hun så intet til det.
En vakker kar, ja en mann som få — kanske en del slitt, men
det var jo de fleste sjømænn. Noget ubestemmeligt ved øjnene var
hun rædd, likesom hans grådighed, når han sat til bords. Somme
tider skræmtes hun også ved det voldsomme i hans meninger.
Hadde hun været hjæmme og kunnet spørge sig for! Men han
skulde straks rejse, og hadde yttret i spøk, at når han nu fridde,
så vilde han både forloves og giftes straks. Denne grejhed og
hast likte hun. Også kraften, også myndigheden, skjønt hun frygtet.
Frygtet og kjænte sig utmærket ved at så megen kraft og myn-
dighed nætop bøjde sig for henne, og det nu som alle bejlet
til ham.

Da fant hun på noget som syntes henne svært forstandigt; hun
vilde i tilfælde sætte to vilkår: særeje og aldrig rejse med ham.
Om hans kraft og myndighed skulde falle på at bli ustyrlig, så
var her sat en grænse, og hun kunde fra først av gi ham en
fornemmelse av, at så liten hun var, hun agtet at værge om
sig og sit.

Da frieriet kom — det var i en teaterloge — savnet hun imid-
lertid mot til at sige det. Hun bad om betænkningstid. Det ut-
tryk han da fik, ingav henne rædsel — for første gang. Hun
tænkte ofte siden på det. Istedenfor at følge dette umiddelbare
intryk, gav hun sig til at spekulere over hvad som vilde hænde,
om hun nu igjæn sa nej! Hun hadde jo tat imot hans venlighed,
skjønt hun visste hvad som vilde komme. Vilkårene, vilkårene
— lad dem få avgjøre det! Tok han mot dem, så skulde det så
være, og da hadde det vel heller ingen synderlig fare. Så skrev
hun, og nævnte vilkårene.

Han kom næste dag og bad om de nødvendige papirer, så
skulde han selv ordne det, både det med særejet og det med
kontrakten; han tok det altså som en forretning, og syntes vel
fornøjd.

Tre dager efter viedes de. Der var stor højtidelighed og stor
tilstrømning; bladene hadde nemlig varskudd. Hyldning og æres-
bevisninger bakefter, stas og taler, blandet med vittigheder over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free