Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 ÉN DAG
hans storhed og hennes litenhed, det holdt på fra fem eftermiddag
til tolv, ett om natten i nokså blandet selskap. Da det led utover,
og champagnen aldrig sluttet, blev mange støjende og dygtig på-
trængende. Deriblant brudgommen ....
Næste morgen kl. 7 sat Ella påklædd og alene i et rum ved
siden av soveværelset, som døren stod åpen til; derfra hørte hun
sin mann snorke.
Likblek og stille sat hun, lam av nattens rædsel, uten tårer,
uten følelse. Hun delte nattens hændelser i to: hvad der var
skedd, og hvad der var sagt. Hvad der var sagt, og hvad der
var skedd, — hun visste ikke hvad som var værst.
Denne manns attrå var hisset av dødeligt had! Første gang hun
sa nej, hadde han gjort det til sit livs mål at få henne til at sige
ja, det fortalte han. Fortalte at hun skulde ungjælle for det van-
rygte han var kommet i — en tredje gangs prostitution, som dette
var på vej til at bli! Hun skulde betale for alle, hun som hadde
våget at sætte krænkende vilkår! Som en ting, som en tøjte skulde
han behandle henne.
Hennes beregning skulde han brække halsen over på som på
en ræke, — hun kunde bare understå sig til ikke at bli med om-
bord eller til at ville styre noget selv — —!
Så det som var skedd —! Skallen av en flue i et konglespinn,
ætt og drukket tom, det var hvad hun tænkte på.
Men sådan hadde hun omtrent kjænt det engang før! Å Gud,
natten efter ballet! En løs fornemmelse av at hin nat blev hua
bestemt for denne ... men hun kunde ikke klargjøre sig det.
Derimot spurte hun sig selv, om det der ikke lykkes for os,
bestemmer dypere over os æn det som lykkes?
Tre, fire timer efter sat Hjalmar Olsen ved frokostbordet, tung
og taus; men han brukte høflige former, som om intet var fore-
fallt. Kanske hadde han været for drukken til at kunne gjøres
helt ansvarlig; eller kanske var høfligheden beregning for at få
henne med ombord på et besøk. Han bad nemlig om det, da han
var færdig ved bordet.
Men hverken ved trusler eller lokking, hverken til ophold eller
besøk fik han henne ombord. Rædselen reddet henne.
Nogen måneder efter sat hun i sin fødeby i sit eget lille hus.
Bladene gjorde kjænt at hun ønsket elever i piano og handels-
regning. Hun var da frugtsommelig.
En barndomsven av Aksel Årø kom til henne. Han skulde hilse
henne så meget fra Årø og lykønske henne til hennes giftermål.
Hun tvang tilbake den fremstrømmende bevægelse, og spurte sagt-
modig hvordan Aksel Årø hadde det. Jo, rent udmærket; han var
bestandig hos den samme gamle mann, som efterhånden var blet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
