Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alt for ham. Dette var rigtig noget for Årø; det passet ham at én
var blet alt for ham. Og så hadde han gjænnemgåt en kur mot
sit arvede onde; han trodde selv han var blet helbredet. Hvor-
dan levde så fru Holmbo, spurte Ella. Hun blev forskrækket, da
hun hadde sagt det; men det var en uvilkårlig bitterhed som brøt
frem. Hun hadde set fru Holmbo så mager og blek; fru Holmbo
savnet ham vel, og det var for meget.
Vennen smilte: „Å, De har hørt det dumme rygte? Nej, Aksel
Årø var bare mellemmann mellem henne og den hun hemmelig
ælsket. De to venner bodde sammen i utlandet. For nogen må-
neder siden var vedkommende på en forretningsrejse i Kjøbenhavn,
og fru Holmbo rejste også derned. Men der har visst længe været
noget i vejen mellem dem.“
Den kvæll gråt Ella længe før hun sovnet. Hun lå og strøk
sin flætte, som hun hadde dradd frem over barmen. Ofte hadde
hun tænkt at klippe den av; men den var der ænnu.
IV
Hun fik en gut det første år og én til det næste. Så ofte hun
var alene, deltes hennes tid mellem dem og informationerne.
Mannen ydet så godt som intet til husholdningen, uten de korte
stunder han var hjæmme. Da østes penger ut i flot liv med
kammerater. „Ungerne“ sendtes avsted til tanten så længe; „en
kunde ikke gjøre fire steg i det fillehuset, uten at gå gjænnem
væggen.“ Så længe avsa også hun sine informationer; hun over-
kom ikke mere æn at opvarte.
At hun ikke kunde være lykkelig, forstod alle; men at hun
levde et liv i rædsel, hadde ingen anelse om. I rædsel for det
telegram som mældte hans komme, om bare for nogen dager; i
rædsel for hvad da vilde hænde. Når han kom, våget hun ikke
en eneste motsigelse, men viste ham og alle de samme frimodige
øjne, samme raske lag med det dæmpede i, som gjorde at hun
kom og gik uten at bli lagt mærke til. Når han så var rejst,
blev hun med én gang så overtræt efter dagenes og nætternes
spænning, at hun måtte til sengs.
For hvær gang han var hjæmme, blev han mindre agtpågiven
på sig selv, uvørnere mot andre; men hadde hun forståt hvor-
ledes mænn med hans utlæg av kraft i regelen er færdige om-
kring fyrti-årene (og der er mange av dem i kystbyerne!) så hadde
hun forståt at nætop dette var nedgangens tegn; han var langt
kommet. Henne forekom han bare altid væmmeligere.
Han var lite hjæmme; det hjalp henne. Hun hadde foresat sig
at hun og gutterne skulde leve udmærket; det hjalp henne også,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
