- Project Runeberg -  Samlede værker / Andet bind /
368

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368 ABSALONS HÅR

Engang tilhørte den Kurternes æt, og var forsåvidt nu kommet
tilbake til den som alle visste at Harald Kås’s far ikke var en
Kås, men en Kurt. Han samlet godset igjæn; måten og midlerne
kunde der skrives en bok om.

Gårdens hovedbygning vændte ut mot en vik, kranset av hol-
mer; utenfor var flere holmer og havet. En umådelig lang byg-
ning, nybygd på en gammel kjæmpemur, dens østre fløj bare halvt
inredet, dens vestre Harald Kås’s bolig; her levde han sit sære
liv. Begge fløjer forentes ved to inbygde svalganger, den ene
over den andre, med trapper i begge ænder. Besynderligt nok
lå svalgangene ikke ut mot havet, altså mot syd, men op mot
markerne og skogerne, altså mot nord.

Mellem husets to fløjer var invændig et neutralt område, nemlig
en stor spisesal nedentil og en stor dansesal oventil; i senere år
var ingen av dem brukt.

Harald Kås’s lejlighed signalisertes utenfra ved et vældigt elg-
hode med uhyre horn på, som stod opslåt over svalen. I svalen
selv var flere hoder av bjørn og ulv og ræv og gaupe, dertil ut-
stoppede fugl fra både land og sjø. Inne i forstuen skinn og
geværer opefter væggene. Stuerne var også fulle av skinn, og ut-
mærket sig ved stram lugt av villdyr og ingrodd tobaksrøk; selv
kallte han det „mannslugt“. Ingen glæmte den, der engang hadde
stukket næsen in. Kostbare, fine skinn opover væggene, skinn-
feller utover gulvene; selve sengen var bare feller; Harald Kås
lå og sat i skinn, og gik på skinn, og alle disse skinn var velkomne
æmner for samtalen, såsom han selv hadde skutt og flådd hvært
evige dyr. Rigtignok var der dem som mente at de fleste skinn
var kjøpt hos Brandt & Comp. i Bergen, og at alene fortællin-
gerne var skutt og flådd her hjæmme. Det tror jeg for min del
var overdrivelse. Men hvordan det æn var, like vældigt var in-
trykket, når Harald Kås sat ved pejsen i sin kubbestol med føt-
terne på bjørneskinnet og åpnet skjorten sin, for at syne os mær-
ker i sit hårete bryst. Hvad var det for mærker? Av bjørne-
tænnerne; det var dengang Kås satte kniven i udyrets hjærte like
in til skaftet. Alle de rare krus og skap og utskårne stoler hørte
på fortællingen i tilvant ro.

Harald Kås var seksti år, da han i Juli måned kom sejlende
in i viken med fire damer som han hadde hæntet på dampskibet;
de skulde være hos ham til in i August. En ældre dame og tre
unge, hans slægtninger allesammen, de skulde bo ovenpå. Der
hørte de ham gå og grynte under sig og var til at begynne med
nokså rædde av sig. Tre av dem hadde også hat sine betænke-
ligheder ved at ta imot inbydelsen, og disse betænkeligheder blev
ikke mindre, da de så Kås næste morgen komme stabbende rolig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free