Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 373
har engang set en meget høj tispe med en del små hunder om-
kring, derav ingen var stor nok. Hvorfor har ingen maler fore-
viget dette komiske æmne? Hun længselsfullt henilende som en
syk ballade, uten at finne —! De længselsfullt medjappende,
drukne av lugt og lyst, snart i rasende kamp, til ingen værdens
nytte, bare til øket kvide.
Billedet er ikke passende, men det er valgt med mening. Hvad
disse ledige bejlere la in i hennes fortællinger, in i hennes ejen-
dommelige klædsel, in i hennes forundrede øjne og hennes stille
drømmeri, var ikke det aller fineste; derved økte de sit håb og
sin energi. Men så tænke sig deres grænseløse skuffelse, da det
ut på høsten forlød at —
Frøken Kirsten Ravn var gift med Harald Kås.
Man skoggerlo av raseri, man hånte, man skrek. Man hadde
til at begynne med ingen annen forklaring æn at denne skallede
hejre hadde våget hvad de andre ikke turde.
Andre derimot, der kjænte henne og hadde den største agtelse
for henne, var ikke mindre forfærdet. De var mere æn skuffet,
ordet er for mildt, mange likefrem sørget. Hvad i alværden hadde
voldt det? Alle untagen hun selv visste jo på forhånd at dermed
var hennes liv forspillt! På Kirsten Ravns uavhængige stilling,
hennes stærke karakter, sjældne mot, på hennes viden, begavelse,
energi hadde mange, især kvinner, bygd en fremtid også for
kvinnesaken; hun hadde jo allerede skrevet hensynsløst for den.
Hennes trang til originalitet og paradokser måtte jo gli av, tænkte
de, eftersom kampen flyttet henne frem; tilsist måtte hun bli en
av sakens første forkjæmpere. Det ædle og fine var stærkt hos
Kirsten, og vilde tilsist blet eneherre.
Men nu —?
De få som søker at forklare livets foreteelser heller æn at
dømme dem, fant — somme av dem — at hennes fortællingers
tross og hennes Oppositionstrang i det hele nok tydet på en for-
fængelighed som kunde lede i villfarelser. Andre påstod at hun
væsentlig var en romantisk natur, som gjænnemgående overvur-
derte både egne kræfter og livets vilkår. Atter andre hadde hørt
noget om at de to ægtefæller levde hvær i sin fløj, hvær med sit
tjenerskap og hvær av sin formue; ænvidere at hun nætop nu in-
redet fløjen efter sit eget hode ved egne midler, og således for-
modentlig tænkte at grunne en ny sort ægteskap. Men nogen
påstod også at intet av dette, bare de store lindetrærne på østre
fløj av Hellebærgenes store våningshus var skyll i ægteskapet. De
suste så ejendommelig i sommerkvællen, disse trær, og sjøen
under deres grener fortalte bortførende eventyr. Meget mere æn
mannen Harald Kås var for henne de gamle skoger; der står jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
