Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 ABSALONS HÅR
næsten ikke slike igjæn i det pengeknappe Norge. Hennes fantasi
hang fast i trærne, sa de; så kom Harald Kås og tok henne.
Det var egnen, gården, klimatet, den fri stilling i sin egen fløj,
hun hadde valgt. Kås var en slags tomtegubbe hun hadde
måttet ta med.
Men det var tvilsomt om denne gjætning var rigtigere æn de
andre; man kom aldrig efter det. Hun var ikke av dem man
gjærne vilde spørge, eller som da gav svar.
Al gåtegjætning, selv den interessanteste, blir folk i længden
kjed av. Man tålte tilsist ikke åt høre hennes navn — da hun
fire måneder efter giftermålet sat i Kristiania teaters parket, aldeles
som i gamle dager, bare litt blekere. Alle kikkerter sprøjtet på
hennes røde hår og brede panne. Hun dækket sig ikke bak
viften; hun skinte i en lys, næsten hvit dragt, firkantet nedskåren
som altid. Hun så sig om med de forundrede øjne, som hadde
hun aldrig visst her også var andre i teatret, eller at nogen av
dem kunde falle på at se på henne. Selv de mest rasende av
disse påtrængende måtte dog inrømme at både åndig og legemlig
var hun enestående, i sin art henførende.
Men just som hun atter blev alles samtaleæmne, forsvant hun.
Senere hørte man at hennes mann hadde været inne efter henne,
skjønt næsten ingen så ham. Man sluttet at der måtte ha været
en knute på tråden — den første.
Virkelig rede på deres samliv fik man aldrig. Slægtningernes
forsøk på at bryte in mislykkedes fullstændig. Kun så meget blev
bragt utenfor tvil, at hun var frugtsommelig. Med største omhu
hadde hun prøvd at skjule også det.
Der kom ingen bekjæntgjørelse og intet brev; men næste
sommer trillet hun en barnevogn på Karljohan med så forundrede
øjne som hadde nogen puttet den in mellem hænderne på henne.
Hun var nu friskere og skjønnere æn nogensinne. I vognen lå
en gut med hennes egen brede panne, hennes eget røde hår,
klædd nydelig på, og sammen med vognen utstyrt med sådan
fantasi og således i stil med henne selv, at alle forstod det svar
hun gav, når bekjænte stanste henne, og efter de vanlige lykønsk-
ninger spurte: „Får vi så ikke snart en ny fortælling av Dem?“ —
„En ny fortælling? Her er den!“ —
Men tross den absolute lykke hun viste frem på Karljohan, —
det kunde ikke længer skjules at hun var mere borte fra Helle-
bærgene æn hjæmme, og at hun aldrig nævnte sin manns navn.
Prøvde nogen at få i gang en samtale om ham, tok hun den
aldrig op.
Snart blev det ændog tydeligt at hun tænkte på at flytte bort
fra Hellebærgene. Dengang var gutten blet vel ett år. Hun hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
