Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Harald Kås’s legeme var stelt, ansigtet barberet, øjnene
lukket, da læmpet også det fortrukne sig, og da så de ansigtets
lidelse, men også dets mandige drag. De syntes han var
vakker. ...
Ikke mange dager efter begravelsen var både mor og søn i
England.
II
Dermed begynte den lange studietid, som hun i alle disse år under
allehånde pinsler og savn hadde spart op penger for og samtidig
forberedt i hans undervisning. Gården efterlodes utpint til sin
siste ævne, belagt med hypotek, og skogen bare god til ved.
Deres nabo provsten, en grej og praktisk mann, tok ledningen
på sig. Hærjingsværket måtte straks begynne for at skaffe penger;
mor og søn vilde ikke se det.
De kom til England som to flygtninger der efter lange og mange
prøvelser for deres kjærligheds skyll søkte nyt hjæm og nyt
fædreland. De færdedes uadskillelige og upraktiske i det frem-
mede myller, og blev herunder, om muligt, æn tættere knyttet
til hværandre. Han var den gang tolv år.
Og dog — ikke længe efter stod deres første strid.
Han var kommet på skole, hadde begynt at få sprog og kam-
merater og en stærk trang til at ta sig ut. Han var meget lang
og spæd, men vilde også gjærne være stærk. Han slog sig på
sport: men her vant han intet formon. Derimot visste han mere
æn kammeraterne, takket være hans mor, og det lykkedes ham
at gjøre sig interessant ved det. Den stilling han derved fik,
måtte opretholdes. Men intet slog så til som når han skrøt av
Norge og sin fars bedrifter. Han sa mere herom æn han kunde
stå ved; det var ikke bare hans skyll; han kunde nok Engelsk,
men ejde ikke sprogets mellemfarver, han brukte de stærke ord
som altid er forhånden. Det var sant at han efter sin far hadde
tyve geværer, en stor sejlbåt og flere små; men så ypperlige som
alle disse geværer og båter nu var blet! Han vilde likesom sin
far gå til Nordpolen og skyte isbjørn, ja inviterte dem til at følge.
Inne på denne store linje fantes mere æn han selv kjænte til; men
likevel ikke nok; for det var et forfærdeligt sluk hvad som hvær
dag skulde til for at mætte dem. Han måtte rigtig studere for at
holde det gående. Således kom det at han en kvæll i kamme-
raternes selskap gik nedenunder til barberen, og uten videre bad ham
om at klippe av ham alt håret. Det måtte da for faen forslå for
lang tid! Håret var blet æmne for latter, det brydde ham i alle
hans leker, han hadet det. Efter fortællingen om Absalons oprør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
