Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 ABSALONS HÅR
og straf igjænnem håret var det i hemmelighed også blet ham til
skræmsel. Men aldrig før var det fallt ham in at gå til en barber
og be ham klippe det rent av. Kammeraterne blev også helt for-
færdet, barberen fant det var et hærværk; Rafael kjænte skræk-
kelige knip i maven; men nætop at det var så forfærdeligt, gav
ham mot; nu skulde de få se hvad han turde. Det fallt jo ikke
barberen in at dette skedde uten hans mors vidende; men da han
bodde under pensionen, og fra første dag hadde beundret morens
og sønnens hår, tillot han sig at gjøre invendinger. Derved vokste
de knip Rafael kjænte i maven, ganske uhyre. Men han måtte jo
være ovenpå nu. „Bare av med det!“ sa han, og sat urolig på
stolen. „Jeg har aldrig set vakkrere hår,“ sa barberen beskedent,
idet han tok saksen, men stod tvilrådig. Rafael så at kamme-
raterne blev spænt ... „Bare av med det!“ gjæntok han med
likegyldighed.
Barberen klipte da således at håret samlet og ordnet sig i
hans hånd og lagdes forsigtig i et papir. Gutterne fulgte klipp for
klipp med øjnene, Rafael med ørene; i spejlet så han ikke.
Da barberen hadde ændt efterklipningen og børstet ham, vilde
han gi Rafael håret. „Hvad skal jeg med det?“ Han børstet av
sig litt på knærne og armene, betalte og gik, fulgt av kamme-
raterne; men nogen egentlig beundring viste de ikke.
Han hadde såvidt fåt et glimt av sig selv i spejlet, idet han gik,
og fant han så gyselig ut. Han skulde ha git alt han ejde (det var
ikke stort) og han skulde ha gjænnemgåt hvad kval det skulde
være, tænkte han — bare han hadde sit hår igjæn. Morens for-
undrede øjne gik op for ham i alle nuancer, hans egen ynke-
lighed danset om ham, hans forfængelighed hånte ham — det
ændte med at han snek sig op ad trapperne til sit rum, og la sig
uten aftensmat.
Men moren væntet ham forgjæves, og fik høre et ymt om at
kanske var han hjæmme, og da gik hun op. Han hørte henne i
trappen, han fornam henne i døren. Da hun trådte in, lå han
med hodet under dynen. Hun drog den av ... og bare ved at
se et glimt av hennes forfærdelse, blev han selv så fortvilet, at
gråten han var inne i, stoppet op. Blek, skrækslagen stod hun
der. Hun trodde nemlig først at nogen hadde gjort dette med
ham av ondt. Men da hun ikke kunde få et ords oplysning, ante
hun uråd. Han følte hun væntet på en forklaring, en unskyllning,
en bøn om tilgivelse; han kunde ikke for sit liv få et ord frem.
Hvad skulde han også sige, han forstod det ikke selv. Men nu
brast han i gråt, voldsomt, kvalfullt; han krummet sig sammen,
idet han spænte hænderne om hodet, det var fullt av stikkende
stubber, han hylte. Da han atter så op, var hun borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
