Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 ABSALONS HÅR
„skal vi gå en tur i parken, hvad? Under de høje, gamle trær
der, vi to?“ Hun hadde funnet hans svar genialt. ...
Men fra denne oplevelse av hadde hun imot England, og navnlig
mot hans kammerater. Hun fant på meget, for at holde ham borte
fra dem utenfor skoletiden. Det fallt henne let, for dels gjæn-
nemgik hun lekserne med ham, dels besøkte de sammen alle
fabrikker og mekaniske eller kemisk-fysiske inretninger i miles
omkreds; hun ælsket selvsyn, og vakte lysten til det hos ham.
Fabrikker som ellers ikke gjærne åpnedes for fremmede — en
fin smuk dame med en vakker gut ved hånden, „som så likevel
intet forstod av det hele“, fik se næsten alt de vilde. Vanskelig-
heder søkte hun at overvinne ved direkte henvendelser til højere
vedkommende, og det var sjældent at det mislykkedes. Det hun
ikke forstod, strævde hun utrolig med og søkte hjælp. En ny
opgave blev det så at forklare Rafael det, den morsomste hun visste.
Hans anlæg og lyst lå derhen, men for en 13 års gut, som det
holder aldeles borte fra kammerater og lek, blev det snart en
plage. Ikke før la hun mærke til det, så hugg hun over; de for-
lot England og rejste til Frankrike. I det nye sprog fallt han helt
tilbake på henne; hun delte ham med ingen. De slog sig ned i
Calais. En av de første dager der klipte hun av sig håret. Hun
trodde det skulde gjøre intryk på ham, at når han ikke vilde
ligne henne, så vilde hun ligne ham og være gut som han. Hun
kjøpte en ny rask hat, hun komponerte en ny flot klædning; ti
med håret måtte alt ændres. Men da hun stod foran sin søn som
en pike på fem og tyve år, lystig, næsten overgiven, blev han
bare forskrækket. Ja, det varte en stund, før han kunde bli klar
på hvad dette var! Så længe han husket sin mor, var hennes
øjne inrammet i et åsyn med krone på, altsammen højtideligere,
skjønnere. „Mor,“ sa han, „hvor er du blet av?“
Hun blegnet, stilnet, famlet i noget om, at således var det be-
kvemmere, at rødt hår ikke tar sig ut, når det begynner at skifte
farve — og gik in på sit rum.
•Der sat hun med hans hår foran sig og sit egen ved siden;
hun gråt. „Mor, hvor er du blet av?“ Hun kunde svare: „Rafael,
hvor er du blet av ...?“
Hun var omkring med ham allevegne. To vakkre mennesker,
stilfullt klædd, er i Frankrike altid sikkre på at bli lagt mærke til,
hvad hun syntes godt om. På alle disse utflugter talte hun Fransk.
Han bad henne så pent om i alle fall nu og da at tale litt han
forstod. Nej, det blev der ikke noget av. Atter in i alle mulige
og umulige fabrikker med ham. Så upraktisk og reserveret hun
ellers var til at åpne sig adgang til en dampovn var hun full av
list og koketteri. Ellers så rædd om sit toilette — hvis det bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
