- Project Runeberg -  Samlede værker / Andet bind /
386

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386 ABSALONS HÅR

med, og dette følge blev ham til hjælp ved hennes næsten små-
lige nøiagtighed og hennes sindrige spørsmål.

Utenom studierne hadde de også gode stunder; men den ene
som den andre visste, at i al deres samtale var noget utenfor
som aldrig mere kom innenfor.

Når de var gode venner, så han hennes ypperlige sider og
hennes opoffrende liv; når de var uvenner, så han akkurat det
motsatte. Når de var gode venner, gjorde han i regelen alt hun
ønsket; han var i høflighedens land og under dens lære; — når
han var uvenner med henne, gjorde han det værste som fallt
ham in. Han gik tidlig med slemme kammerater, og for tidlig til
overdrivelse. Han var oprørets søn.

Herav hadde han bakefter forfærdelige kvaler. Hun så det, og
hun vilde han skulde skjønne at hun skjønte. „Jeg fornemmer en
fremmed atmosfære her— fy! Nogen har blandet sin atmosfære
i din — fy!“ — og så sprøjtet hun parfyme på ham! Han blusset
som en georgine, og hadde i sin elendighed og skam gjærne gjæmt
sit hode i kaminen. Men gjorde han det minste forsøk på at tale,
blev hun stiv som en kjæp, rakte sin smale hånd op: „Taisez-
vous! Des égards, s’il vous platt!“

Det være sagt til hennes unskyldning, at så dristige fortællinger
hun engang hadde skrevet — i livet var hun uten erfaring; hun
ejde slet ikke form for en sådan fortrolighed.

Således gik det til at hun, som engang vilde rå over alt hans
liv og hvær tanke i det, og ikke vilde dele ham med nogen —
ikke engang med en bok, hun gik efterhånden over til ikke at
ville ha forhold til annet i ham æn hans studier.

Det franske sprog egner sig fortræffelig for avstandens hensyn
og diplomati; dette grep de til; ja fra først av hadde det kanske
hjulpet dem til denne form for samliv; den gav færre sammen-
støt, og den var billigere. Så snart det minste var i vejen, lød det:
„Monsieur, mon fils!“ eller ret og slet: „Monsieur!“ — „Madame,
ma mere!“ eller ret og slet: „Madame!“

Det tegnet engang til at måtte gå ham dårlig. Hans stærke
vækst og studierne hun holdt ham varm i, tålte ikke at han
gjorde yderligere utlæg av kraft.

Men så hændte der noget!

I en fransk fabrik for kemikalier stod han en dag, 19 år
gammel, og så hvorledes halvdelen av drivkraften kunde spares.
Så det i ett blink, som hadde det lynet. Ejerens søn var hans
studieven, han hadde ført ham derhen — ham betrodde han det.

Planen til besparelsen utarbejdet de sammen med feber — i
minste detalj, den var meget sammensat, fordi selve bedriften var
det. Forslaget blev atter nøje studeret av ejeren, hans søn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free