Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 ABSALONS HÅR
sejerssikkerheden? Altid en spænning som fordærvet hengivelsen.
Altid slet samvittighed, forfærdelig, avskyelig slet samvittighed.
Denne uutryddelige angst — var den et forbud? Gik den på
fremtiden.....?
Et halvt års tid efter var det at alle hans spredte studier
samlet sig om elektriciteten — og dette førte dem senere til
München.
Under disse studier kom det aldeles av sig selv at han begynte
at skrive. De studerende hadde en forening, og her skulde han
præstere noget. Men det han skrev, var så ejendommeligt at man
bad ham syne professoren det, og denne opmuntret ham meget.
Det var også professoren som fik hans første opsætt trykt.
Et norsk teknisk tidsskrift optok et av hans senere opsætt —
og dette blev den ydre lejlighed til at hans tanker atter samlet
sig om Norge.
Norge stod for ham som elektricitetens forjættede land; fra dets
utallige fosser kan hele værden forsynes! Han så landet ligge i
vintermørke, omglødet av elektrisk glans, han så det også som
en værdensfabrik med skib foran. Nu hadde han noget at komme
hjæm for!
Hans mor delte ikke hans fædrelandskjærlighed, og hadde ingen
trang til at leve i Norge. Men pengene hun hadde spart op for
hans utdannelse, var længst fortært, Hellebærgene hadde tat sin
del. Vederlag gav gården ikke; den var jo væsentlig en skoggård,
og skogen var mindreårig.
Altså hjæm! Et par år alene på Hellebærgene var just hvad
han ønsket.
Men hvær gang de kom til den tid de hadde fastsat, var
noget i vejen.
Først holdt han på med en liten opfinnelse han vilde søke
patent på. Hitintil hadde han bare utkastet ideer som andre
hadde gjort sig nyttige; nu skulde det bli anderledes. Opfinnelsen
fik patent, og dette blev overdradd en agent til salg. Men ænnu
rejste de ikke — hvad var i vejen? En ny opfinnelse med nyt
patent, salgbarere æn det første, som desværre ikke gik. Også
dette patent blev uttat, også det kostet penger og blev overdradd
til salg. Kunde han så ikke rejse? Jo, det trodde han nok.
Men fru Kås forstod snart at det ikke var alvor. Da fik hun
en ung slægtning til at hjælpe sig, Hans Ravn, ingeniør — som
de fleste Ravn’er. Hans Ravn syntes Rafael svært godt om. Det
var fordi han selv av temperament var en Ravn, hvad han ikke
før hadde visst; det var en hel opdagelse! Han hadde trodd
Ravn’erne var som hans mor, men hørte nu at nætop hun var
noget helt annet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
