Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var ændog på vejen ned til nøstene, og skjøv båten ut. Men kan-
ske vilde han forskrække henne, fordærve det for sig på en eller
annen måte. Så rodde han utover, bestandig utover — til de
ytterste holmer, og der forskrækket han fuglene. Da han la til,
løftet de sig op, først nogen, så flere, så alle, protesterte i græs-
seligt kor — og med mere æn skrik! Han var inne i en vred
sky, et helvede av bare fugl. Men han tapte * ikke sit gode
humør. „Vænt dere!“ sa han til dem, da han rodde bort, fulgt
av hele sværmeri: „Vænt dere — til holmerne ved Hellebærgene
blir „fredet“ — likesom hele gården! Da skal dere komme og
ha det godt hos os! Gjænsyn på det, da!“
IV
Som et højt skib, fæstligt, flagsmykket kom han in til Kristiania;
hans kjærlighed var musik ombord. Den talrike slægt stod længst
færdig til mottagelse. Dens mange ingeniører var å jour med alt
han hadde skrevet, og den hadde sørget for at få det kjænt.
En del av landets største tekniske foretagender var i deres hæn-
der, og dette gav forbindelser til højre og venstre. Slægten hadde
atter et geni blant sig, d. v. s. atter en at gjøre stas med; Rafael
gik fra selskap tit selskap, fra præsentation til præsentation, og
hvor han eller hans mor viste sig, var det med hof. Dette dan-
nedes især av slægtens damer, ænnu ivrigere æn dens herrer,
så de to hadde ikke været i byen en halv uke, før alle forstod
at dette blev til sensation. Der er dem som ikke duger til det
bruk; de er. som sotete kjeler uten klang, eller som sære barn
der ikke vil, eller som grætne gamle hunder der knurrer. Men
han var så absolut harmløs — første vilkår! — en rigtig snill
gut i ypperligt humør. Og han hadde den ydre anseelse; han
målte sine tre alen, og alle disse tre alen var påklædd efter fineste
snitt. I hans store, snare øjne viftet fæstvimpler; der luet elek-
trisk glans om hans brede panne, han hadde øvelse i at gjøre
klart for andre hvad som begejstret ham selv, og han var smuk,
når han gjorde det. Han var en fullændt værdensmann, der talte
flere sprog i de kosmopolitiske middager, som var slægtens spe-
cialitet. Han var ejer av et av de få virkelige godser i Norge,
rådde, sa man, over betydelig formue ved siden av. Bare halv-
parten vilde være nok til at sætte alle klokker i gang. Fra familien
blev det selskapet, fra selskapet blev det byen som fejret ham.
Han var dens begivenhed for fjorten dager. Man må kjænne
Kristianiadalens kritiske, fantasitørre infødte, der til daglig æter
hværandre levende av bare trang til føde — man må ha set dem
svælge knastørre, sære bibelutlægninger, for at skjønne hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
