Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Det kommer styrtende over mig,“ sa han. „Jeg kan ikke—“
„Så tag dig tid!“ utbrøt hun hviskende, og tok en rask kyss.
„Å, Rafael,“ hun vinnet sig om ham, hun la ild om ham.
Nogen banket på døren, de løp fra hværandre. Det var man-
nen, som skulde ta tøjet.
„Nej,“ svarte Rafael, han blev rød, „jeg vil vænte til imorgen.“
Tjeneren gik, hun sprang i ham, hun takket, jublet, kysset. Å,
som hun tindret av styrke og lykke og sejr. Hun var en ung
pike på et par og tyve. Eller rettere en ung mann. Ti der var
noget mannhaftigt også ved den måte hun nu gik bort på.“
Men lysningen og ilden var ikke før utenfor — så skedde et
nedfall i hans stemning. Ikke længe efter lå han overænde i
sofaen som i en grav. Han syntes ikke han mer kunde rejse sig.
Hvad blev nu hans liv? Ti livet har en drøm over sig
som er sjælen i det. Og når den drøm er borte, ser livet
ut som et lik.
Dette var det den store angst hadde invarslet! Hit var det
alle ravnene hadde fulgt rovdyret i ham. Her skulde det ikke
længer leke og more ham, her skulde det slå kloen i ham for
alvor, kaste ham overænde og slubbre i sig hans friske blod.
Det glimtet av henne som nu gik.
Men like sikkert stod det igjæn, at forlot han henne, så var
hun ruineret, hun og hennes barn. Og da holdt ingen ham for
en hæderlig kar; heller ikke han selv.
Nu sist i Frankrike, da han ikke kunde komme til ro i et større
arbejde, som idelig dæmret, tænkte han ofte: Du har tat livet for
let; ham som gjør det, times ikke det større.
Kanske, når han nu gjorde sin skyldighed her, læsset på sig
sin forbrydelse mot både henne, sig selv og andre — og bar den
frem som en mann ... kanske han så kom til at få bruke hele
kraften?
Det gjorde mor, og hun nådde frem.
Men med tanken på mor kom tanken på Helene, kom hans
drøm. Den drog nu fra ham som trækfuglene fra høsten. Han
lå der igjæn, og syntes han ikke mere kunde rejse sig.
Fra tummelen han i sommer hadde været oppi, husket han to
mennesker han hadde fåt hel tillid til, en ung mann og hans
hustru; hos dem sat han om kvællen; Rafael la ærlig op for
dem altsammen; ti han var nu engang ærlig. Den avgjørende
prøven er om en også kan fortælle alt om sig selv. Og det
kunde han.
De hørte på ham med forfærdelse. Men deres råd var højst
besynderligt: han skulde vænte og se om hun også var frugt-
sommelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
