Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angelika brøt det, blev ildrød, strålte; ti han skrev, at resultatet
av hans alvorligste overlægninger var at ved ham skulde ikke
hun og barnene bli ulykkelige; han var en hæderlig kar, som
vilde bære sit eget ansvar og ikke læsse det av på andre.
Angelika rakte brevet til fruen. Derpå rev hun det hun nætop
hadde skrevet færdigt, i mange stykker — og gik.
Fruen stod igjæn og tænkte: Det bra i os må kautionere for det
dårlige, og så hænger vi fast, så det forslår.
Den opdagelse fruen her gjorde, var gjort adskillige ganger før.
Men den var like rigtig for det. —
V
Dagen efter blev de gift.
Og natten derefter, da hun var sovnet in i sin bestandig sunde
søvn, lå han overmæt, oprevet, men litt efter i inderlig sorg over
sit tapte paradis. Han kunde ikke sove; han lå og så fremover
en eng som intet forår hadde, derfor ingen blomster. Han gjæn-
nemgik hele dagens hændelser like til siste omfavnelse. Dette
blev et samliv uten lek og uten ynde. Hun var av en annen tro
æn han, en hård realist, en hånfull skeptiker, ja i dypeste grunn
en kyniker.
Hennes jævne åndetak, regelrette åsyn, svulmende legeme syn-
tes at svare ham: hopsasa, min gut, vi skal ha moro i tusen år!
Sov nu, du trænger det, skal du ta’es med mig.....!
Dagen efter var deres ægteskap byens, landets fabel.
Nætop som med hans mor, ropte folk. Hun var alles håb,
hun kunde ha valgt, så hun var nådd op til landets højeste stil-
ling; — bums, der lå hun nede i det vanvittigste ægteskap. Det
vanvittigste —? Nej, sønnens er dog vanvittigere.
Og nu gik det løs!
Mængden av menneskene bærer en ubevisst lov i sig, som
under sensation befaler, nøder dem til at bære en mann højere
op æn de selv ønsker, og under en motsat sensation befaler, nøder
dem til at kaste ham ænnu dypere ned. De fleste mennesker ser
heller ikke med egne øjne, og under ualmindelige omstændigheder
trues der dem ændog et par forstørrelsesglas på, eller et par for-
minskelsesglas — som gjør dem meget morsomme.
Rafael Kås en vakker kar—? Åja, men for stor, for lys av
ansigt, uttrykket ikke samlet nok, hele fyren for urolig. Rik? Han?
Han ejer ikke flisen i væggen! Besparelserne forlængst opspist,
renterne slår ikke til, de har længe ætt på kapitalen. Og cement-
lejerne, — hvem fanden tør gå i lag med ham om et stort fore-
tagende? De taler om hans begavelse, ja om hans geni; men er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
