Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 419
Følgelig gav han henne tid — tross Angelikas uro, som næppe
var til at styre; hun begynte ændog at håne. Men der var noget
helligt over hans forvæntning; forsøkene prellet av.
Da han ænnu den tredje dag ikke fik svar, telegraferte han.
Bare disse ord: „Mor, send mig svar!“ Telegrafen hadde aldrig
båret noget frem, tyngre av tilbakeholdt gråt. Han kunde ikke
gå hjæm; han var utenfor byen og alene like til kvællen; da måtte
svaret vel være der. Det var der:
„Min ælskede søn, du er altid velkommen, og mest når du er
ulykkelig.
Ordet „du“ var understreket.
Han blev kridhvit, slap telegrammet, og gik langsomt in i sit
eget rum. Der lot Angelika ham en stund være i fred, men kom
så in og tændte lamperne. Han så hun var i stort oprør, og at
hun av og til kastet snare blik hen på ham.
„Vet du hvad, Rafael, du skulde bare rejse like til din mor.
Det er dog for galt om vor fremtid — og hennes med, da! —
skal ruineres av sladder og slikt skitt.“
Han var for ulykkelig til at kunne bli forarget. Hun har jo
ikke respekt for nogen eller noget, tænkte han, hvorfor da bli
ond over at hun ikke har det for hans mor, eller for hans eget
forhold til sin mor?
Men som Angelika, der hun stod over en fortrædelig lampe, og
lot sit utålmod få utbrudd, syntes ham rå! Hennes munn kunde
altfor let få et rått drag, hennes lille hode kunde somme tider
stikke op av de stærke skuldre med noget av orm, og hennes
tykke håndled .. .
„Aja,“ sa hun; „når alt kommer til alt, er vel ikke det ækle
Hellebærgene stort at tragte efter.“
Nu er hun misnøjd med sig selv, tænkte han; så må hun gå
videre! Nu kan hun ikke stanse, før der blir sammenstøt og ut-
ladning, men den glæde skal hun ikke ha.
„Efter alt det som folk snakker, og det som er hændt der...“
Det tændte ikke.
Hvordan har jeg kommet til at tænke at hun kunde omgåes
mor?
Han rejste sig, og begynte at drive. „Er det dette mor har følt?
De var jo dog så gode venner. Den gang ante jeg intet. Hvad
gjør at mors instinkter altid er finere? Har jeg skjæmt mine?“
Da Angelika en stund efter atter kom in til ham, så han svært
ulykkelig ut; hun blev grepet av det. Og da var hun så god, så
naturlig og opfinsom der omkring ham. Og der stod slikt vejr av
hennes frejdighed og livsmot senere hen, at han ordentlig kviknet
til og tænkte: Hadde mor overvunnet sig til at gjøre forsøket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
