Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 ABSALONS HÅR
matematiske ævner ordnet beviserne mot henne med magt. Hennes
begavelse var mere flinkhed og fermhed æn noget annet; den var
uten opdragelse, uten sammenhæng, og den blev på alle punkter
gjænnemsaget av lidenskap. Derfor kunde han nårsomhelst knuse
hennes forsvar. Men hvær gang dette skedde, viste det sig så tyde-
lig at hun atter hadde syndet av skinsyke; og det smigret hans
forfængelighed, det voldte at han ikke tok det alvorlig nok, ikke
forfulgte det videre frem.
Kanske hadde han så opdaget mere. Skinsyken var nemlig
bare formen som hennes uro tok; uroen selv kom av flere
grunner, av flere nerveknuters oprør.
Hun hadde nemlig en fortid, og hun hadde gjæll. Begge deler
hadde hun nægtet, og levde nu i stadig angst for at nogen skulde
gi ham besked. Ti var der sporsans til, så øvdes den nu mot
henne, det skjønte hun. Det kom bare an på hvad han fik vite,
d. v. s. hvem han kom sammen med. De anonyme brev overså
hun, fordi han gjorde det; — men der var nok av onde mennesker
til som kunde kaste hentydninger.
Hun så at også Rafael tildels ungik sine talrike venner fra
før; hun forstod ikke grunnen; men det var den, at også han
følte de visste mere om henne æn han hadde godt av at vite.
Hun så han fant på sindrige påskudd for ikke at vise sig med
henne ute; også det mistydet hun; hun forstod overhode ikke,
at han på sin måte var like rædd som hun for det som folk sa.
Hun trodde der var andre han søkte æn henne. Kom der intet
annet ut av omgangen, så kunde der falle fortællinger. Derfor den
ilfærdige jagt på næsten hvær en han bare talte med; hadde de
mistænkeliggjort henne, måtte de mistænkeliggjøres igjæn!
Hun hadde gjæll, og den kunde ikke skjules, dersom hun ikke
økte den. Det gjorde hun med en dristighed som var værd et
bedre mål. Huset gik med flot utstyr, åpent og altid udmærket
bord; ellers trivdes han ikke hjæmme, sa hun, tænkte det vel
også. Selv måtte hun være en av byens eleganteste damer, det
krævde hennes daglige kamp for at holde ham fast. Selvfølgelig
fik hun alt „for ingenting“, eller „for det største røverkjøp av
værden“. Altid var der nogen „som næsten gav henne det“.
Han visste ikke selv hvor mange penger han skaffet; kanske
nætop fordi hun drev ham, jog ham fra det ene i det andre. Op-
rindelig hadde han tænkt at dra til utlandet; men med en hustru
som ikke kunde sprog, og med en stor familie —? Herhjæmme
— det mærket han snart — hadde han ingen stilling længer i folks
tillid, han turde ikke begynne på noget større; eller han vilde
vænte, før han tok avgjørende beslutning. I mellemtiden gjorde
han hvad som kunde falle. Og det var ofte arbejde av under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
