Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Ivar Bye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde rejsen for, var der nede i en av båtene. Han fik stå ved
rælingen til dampskibet gik. Men ingen av dem så han.
På tugthuset blev han alles yndling fra samme dag han kom.
De syntes synd i den vakkre, snille gutten; de kappedes om at
gjøre noget for ham, så han kunde komme sig frem, når han
engang slap ut.
Her på Trondhjems tugthus blev han altså konfirmeret. Her
læste han, regnet, skrev han, og før han kom ut, var han i al
stillhed sikkret plass hos en av byens beste familier som visergut.
På det nye sted hændte det samme, at alle tok sig av ham. Hans
undervisning fortsattes, han fik gilde klær; det moret dem at se
ham pen, så vakker han var. Ja, han fik en guitar til forærings,
og lærte at spille; ti han hadde røst, og han vilde akkompagnere
sig selv. De gode feer, som således strødde roser på hans vej,
var naturligvis især damer; der var ændog en forælskelse med i det.
Og snart flere.
Han oplevde i den vej noget av det forunderligste jeg har hørt
tale om. Jeg er visst den eneste han har sagt noget om det; men
også til mig næsten bare antydninger. Hvad der var mere, har
jeg ikke ret til at fortælle igjæn. Jeg tror at denne hans ævne til
at tie, fordi den var født av hensynsfull godhed, drog kvinnerne
til ham — mere æn hans skjønhed; mere æn andre erotiske
egenskaper, der gik som en hemmelighed blant dem. Med sådant kan
kvinnerne nemlig ikke tie.
Utvortes var dette visstnok hans lykkeligste tid. Men når jeg
senere har tænkt over det, har jeg fåt en tro på at her fik han
en livsknæk.
Vi har nemlig lov til at tænke os, at de guttedrømme han
fortalte mig, var bud fra kræfter i ham, fra en energi som senere
ikke kom frem. Men jeg tilstår at jeg ikke kjænner hans slægt,
jeg kan jo ikke så nøje vite det. For ikke alle drømme er
ævnernes spådom om sig selv; de kan også bare drive med som
minner fra ættens fortid.
Han var senere, da jeg traf ham, uten stærk livslyst, uten
synderlig foretagsomhed; og av den megen kjærlighed han levde i,
var der ingen som helt optok hans sinn. Hans sværmeri var
nætop at komme bort med en eller annen av sine venner blant
kaptejnerne. At få gjøre en rejse til Hamburg, til Bremen, til
Kjøbenhavn, Sverige, eller at besøke andre byer i Norge. Dette
nævner jeg særskilt, fordi det særskilt karakteriserer.
Saken var han visste ikke, eller vilde ikke vite hvorhen.
Det var som en annen skulde komme og ta bestemmelse. Han
forlot Trondhjem, og kom til Kristiania, der det smukke menneske
var at se i en butik. Han hadde snart et nyt sætt av venner og
veninner; men samme ubeslutsomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
