Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gården og slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter en barnløs bror. Han kallte sig Hans von Krogh. Han
bygde den nuværende hovedbygning av sten, et lite almindeligt
byggeæmne i en norsk skogbygd. Den gamle ingeniør vilde more
sig. Skjønt han ikke var gift, bygde han det rummeligt „for de
kommende“. Alle hus på gården bygde han om, han diket, og han
plantet, han lot en havedyrker komme op fra Holland, gamle
Siemens, om hvis strænge væsen, hissige krav til renslighed og
orden der ænnu går sagn. For ham bygde generalen både
drivhus og gartnerbolig.
Generalen blev en meget gammel mann. Efter ham hændte intet
særeget, før den yngste av to brødre drog over til Amerika, og
bosatte sig tæt ved Michigansjøen; den gang nylænde. Dette holdtes
for en stor begivenhed. Han het Anders Krog, og det gik ham
godt derover. Det undret bare folk at han ikke giftet sig. Han
vilde ha en av brorsønnerne over til sig, for at gi ham sin
ejendom. Sådan kom det at en ældre bror av den nuværende ejer
drog avsted. Han het Hans.
Men se, en ung norsk pike, også en slægtning, kom akkurat
samtidig, og i henne blev den aldrende onkel forælsket. Han
tilbød sin brorsøn, Hans, at koste hans rejse tilbake igjæn. Men
den unge mann holdt dette for en skam. Han blev, og grunnet
egen forretning. Det var i trælast; ti den forstod han sig på.
Forretningen gik udmærket. Da han efter farens død skulde hjæm
og ta ved gården, vilde han ikke. Den yngre bror, Anders, var
imidlertid blet kjøbmann; han hadde overtat byens største
kolonialforretning. Nu måtte han også overta gården.
Egentlig forretningsmann var ikke den unge Anders Krog. Men
en samvittighedsfullhed og en hensynsfullhed uten like gjorde at snart
handlet alle hos ham. En annen måtte være blet rik på det; men
det blev han ikke. Da han overtok Krogskogen, var han i
adskillig gjæll både for forretningen i byen, og især for gården. Ingen
av dem hadde han fåt billig. Rejse måtte han jo; men det blev bare
en tur på en måneds tid hvært år, den ene gang til England, den
andre til Frankrike o. s. v. Hans største ønske var jo at få komme
så langt som til Amerika; men det turde han ænnu ikke. Han
nøjde sig med at læse om det nye underland; at læse var hans
største glæde, næst den kom at stelle med haverne. Han forstod
det bedre æn gartneren.
Denne stille mann med de lysende øjne var unselig som en
pike på fjorten år. Hvær virkedags morgen søkte han sig en
plass for sig selv — at sige, hvis der var nogen sådan — ombord
på det lille dampskib som førte ham til byen, så længe bugten
ikke var islagt. Han steg av med hensynsfullhed mot alle de
andre; han skyndte sig ærbødig hilsende forbi, når han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
