Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Gården og slægten
- Intil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommet på land — og fantes så i sit hus på torvet like til om aftenen,
da han vændte hjæm igjæn på samme måte. At sige, hvis han
ikke cyklet. Om vinteren kjørte han, eller han forblev i byen
nætterne over, der han hadde to beskedne kvistrum i sit eget hus.
Han avgav det fineste æmne til en ægtemann som byen visste
om. Men hans uovervindelige beskedenhed gjorde alle
tilnærmelser umulige —
INTIL
den rigtige kom. Men da var han over fyrti år. Det gik ham
som hans navne, onkelen ved Michigansjøen, at en ung pike av
hans egen slægt kom og tok ham. Og det var just denne onkels
eneste barn.
Han stod i skjorteærmerne en søndagsmorgen og arbejdet i sin
kjøkken- og blomsterhave på husets nordre side, da en ung pike
under en stor stråhat la begge de ubehanskede hænder på det
hvite stakit og så fremover mellem stakittets store hoder.
Anders Krog på huk over et blomsterbed hørte et skjælmsk
„Goddag!“ og for i vejret. Hans øjne tok henne op i sig som
en åbenbaring. Målløs og urørlig med muldede hænder stod han
og stirret.
Hun lo og sa: „Hvem er jeg?“ Da fik han sin tænkning
tilbake. „De er .. De er visst ..“ han kom ikke længer, men
smilte velkommen. „Hvem er jeg?“ — „Marit Krog fra Michigan.“
Han hadde hørt av sin søster, som bodde på andre siden
av den venstre hej, at Marit Krog var undervejs. Men han ante
ikke at hun alt var der. — „Og De er min fars bror,“ svarte
hun med engelsk tonefall. „Hvor I to ligner hværandre! Å nej,
som I ligner!“ — Hun stod og stirret. „Kan jeg så komme in?“
— „Ja naturligvis .. men først .. men først må jeg dog .. “ han
så på sine hænder og skjorteærmer. — „Jeg kan jo gå in i huset?“
sa hun foretagsomt. „Det kan De .. ja naturligvis! Vær så god
at gå in hovedvejen. Jeg skal sende piken —“ og han skyndte sig
mot kjøkkenet.
Hun sprang frem foran bygningen og op trappen. Ved at dreje
om en overmåde stor nøkkel, et gammelt kunstværk som det hele
jærnbeslag, kom hun in i forstuen som hadde meget lys. Hun
var et stykke av en tegner, hun hadde fåt øjne. Hun så straks
at alle disse skap, store og små, var udmærket hollandsk arbejde,
og at rummet var større æn det syntes, møblerne tok plassen.
En smuk gammeldags trap med utskjæringer førte på hennes højre
op til annen etage. Bent foran sig hadde hun ingangen til
kjøkkenet, det forstod hun, det lugtet hun også. Derpå fik hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0455.html
