Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke for det, hun slynget begge armer om Anders Krogs hals, la
sig in til hans bryst og gråt.
Ja, dermed var det avgjort. Han stod ikke for det.
En stund efter var de begge sammen i båten hun var kommet
i. Der blev rodd om næsset av henne. Både for sin egen skyll
og for de badendes som så på, hadde han gjort nogen beskedne
forsøk på at få ro, han. Men like fra hun la begge armene om
hans hals, hadde hun tat hans magt. Han visste forut han måtte
gjøre det som dette rike røde hår ønsket. Han sat og så på
hennes fregnete ansigt og fregnete hænder, på hennes ypperlige
figur, hennes friske munn. Han så ved halslinningen den skjæreste
hvite hud; der var noget i øjnene som akkurat passet til
den. Han blev ikke færdig, før de var fremme. Heller ikke på
vejen op til søsterens gård blev han færdig, ikke med hennes
bløte røst, ikke med hennes gang, ikke med føtterne, ikke med
dragten, ikke med tænnerne og smilet, og aller minst med det
hun sa, hulter i bulter, det var like forvillende, altsammen.
Den næste morgen rejste han ikke til byen. Straks dampbåten
han skulde ha været med, var om næsset, kom hennes hvite båt.
Hun hadde en pike med som skulde sitte vakt; ti nu vilde hun
bade, hun også.
Da hun var færdig, kom hun op. Hun vilde bli der til middag.
Siden gik de sammen tilbake over hejen, båten var sendt hjæm.
Næste dag tok hun med ham til byen. Dagen efter måtte også
tanten med in; men da vilde hun kjøre. Og sådan hvær dag
noget nyt. Begge søsken bare levde for henne. Hun tok mot det
som det skulde så være.
Da hun hadde levd sammen med dem i tre uker, kom et
kabeltelegram fra broren Hans, som mældte at deres onkel, Anders,
pludselig var død; Marit måtte forberedes.
Dette blev den tungeste gang Anders Krog hadde gåt — den
over hejen til søsteren med dette telegram i lommen. Nætop som
han så den hyggelige gule bygningen med alle uthusene og trærne
omkring der nede på sletten, hørte han matklokken tone fornøjd
ut i den muntre soldag. Nu væntet det dækkede bord. Han satte
sig ned, han kjænte det som kunde han ikke nå frem. Han skulde
jo ned og dræpe den glade dag.
Da han omsider kom til gården, kom han in kjøkkenvejen
sammen med nogen arbejdere som kom langvejs fra til middagen.
Der traf han søsteren, som bad ham følge med in i bakværelset.
Hun blev forfærdet og bedrøvet som han; men hun var en modigere
natur, og overtok at underrette Marit, som ikke var hjæmme
nætop nu, men væntedes hvært øjeblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
