Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den nye Marit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var at flytte det hun læste — og hun læste langt utover natten —
op i sin korrespondance. Hun drejde sig mot bordet med en
skrivepult foran, hun drejde sig bort fra bordet for at læse. Ved
stolarmen var en mekanisk læsepult spænt fast, som hun la boken
på; hun holdt den Sjælden. Hun foretrak memoire-litteratur for
al annen læsning; den sladdret hun så siden utav i sine brev.
Efter den kunstbladene og rejselitteraturen. Hun ejde litt formue,
og kjøpte hvad hun ønsket.
Barnet lærte hun ved siden av. Inne i dagligstuen ved det store
bord, der sat de, „tante Eva“ i sin tronstol, den lille midt imot.
Men Marit måtte, hvær gang det var fornødent, komme over til
tante Evas pult. Undervisningen foregik så let, at den lille ofte
glæmte det var skole. Ja faren, som hadde sit bibliotek like
innenfor, glæmte det også ofte, når han kom in og hørte på
samtalerne eller hørte på fortællingerne.
Gik undervisningen let, var der annet som gik vanskelig, og
førte til kamp. Det var barnets øvrige forhold hun vilde ha
ændret, og der var faren i vejen. Men han tapte naturligvis, og
det før han ante hvad fru Dawes hadde fore. Marit måtte lære
at lyde, hun måtte få begrep om bestemt tid, om orden, om høf-
lighed, om takt. Hun måtte hvær dag sitte ved pianoet, hun måtte
sitte oprejst ved bordet, vaske sine hænder et ubegrænset antal
ganger, hun måtte altid sige hvor hun gik hen. Og intet av dette
vilde hun. Egentlig heller ikke faren.
Fru Dawes hadde ett eneste fast punkt at gå ut fra. Det var
barnets ubegrænsede tro på sin mors fullkommenhed. Fru Dawes
overbeviste henne om at moren aldrig hadde lagt sig senere æn
kl. 8. Hun hadde altid forinnen ordnet sine klær på en stol og
sat sine sko utenfor.
Fra hvad moren hadde gjort, og gjort til fullkommenhed, gik
hun over til hvad moren vilde ha gjort, om hun hadde været i
Marits sted; og især til hvad hun ikke vilde ha gjort, hvis hun
var Marit. Dette blev sværere. Således da fru Dawes forsikkret,
at moren aldrig hadde rejst længer bort på cykel æn at man
kunde se henne. „Hvordan vet du det?“ spurte Marit. — „Jeg
vet det derav at din mor og far aldrig var fra hværandre.“ —
„Det er sant, Marit,“ fallt faren in, glad ved en gang at kunne
sige ja til det fru Dawes fant på; ti det meste var jo slet ikke
sant.
Jo længer frem undervisningen kom, jo stærkere moret den fru
Dawes selv, og jo fastere tak fik hun i barnet. Marits drømmeliv,
en arv fra moren og i yppig vækst, så længe faren hørte på og
moret sig, gjorde hun sig til opgave at rydde ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
