Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tronskiftet - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faren så og så på det, længe. La det så fra sig på bordet, tok
op sin avis, og lot som han læste.
„Det gjør mig ondt, far, at du tar det så.“ — Anders Krog
gjæntok stille, uten at se op fra avisen: „Marit er din mors navn.“
— „Også jeg holder av mors navn. — Men det passer ikke mig.“
Dermed gik hun ut, stille. Fru Dawes, som sat ved vinduet, så
ned på gaten efter henne. Anders Krog la avisen fra sig; han
kunde ikke læse. Fru Dawes vilde prøve på at trøste ham. „Der
er noget i det,“ sa hun; „Marit passer henne ikke længer.“
„Hennes mors navn,“ gjæntok Anders Krog. Tårerne trillet.
TRE ÅR EFTER
Tre år efter i Paris, en vakker forårsdag ovenpå regn, kjørte
Mary med sin slægtning Alice Clerq ned over Avenue Bois de
Boulogne mot den forgyllte port foran skogen. De to var blet
kjænt i Amerika, de hadde møttes igjæn her i Paris forrige år.
Alice Clerq bodde nu i Paris med sin far. Gamle Clerq var fordum
New Yorks største kunsthandler, gift med en norsk dame av
Krog’enes ætt. Efter hennes død solgte han sin uhyre forretning.
Datteren var opdraget med kunst, hadde havt grundig undervisning
i den. Hun hadde set alværdens museer, idet hun slæpte sin far
med like til Japan. Deres hotel i Champs Elysées var fullt av
kunstsaker. Der hadde hun også sit atelier; hun modellerte. Alice var
ikke længer ung, en kraftig, førladen person, godmodig og munter.
I år kom Anders Krog og hans følge fra Spanien. De to veninner
sat just og talte om et portræt av Mary som var sendt til
Alice fra Spanien og gik videre til Norge. Alice påstod at
kunstneren åbenbart hadde lagt an på likhed med Donatellos „den
hellige Cecilia“. I hodets stilling, i øjets form, i nakkelinjen og
den halvåpne munn. Men så interessant dette forsøk kunde være,
det var dog til skade for likheden. Således var det tap for
portrættet at øjnene ikke såes; de var jo nedslagne som hos Donatello.
Mary lo; det var nætop for at få denne likhed frem at hun
hadde sittet for ham.
Nu fortalte Alice om en norsk ingeniør-officer som hun kjænte,
fra hun med sin mor om somrene besøkte Norge. Han hadde
set portrættet hos henne, og var blet forælsket. — „Ja så,“ svarte
Mary åndsfraværende. — „Det er ingen almindelig mann, må du
tro; heller ingen almindelig forælskelse.“ — „Nåda?“ — „Jeg
forbereder dig. Han kommer naturligvis sammen med dig hos mig.“
— „Er det nødvendigt?“ — „Meget. For ellers går det ut over
mig.“ — „Er han da farlig?“ Alice lo: „For mig i det minste!“
— „Se se! Ja, det er en annen sak.“ — „Nu misforstår du mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
