Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hat hældte overkroppen ut av vognen, formodentlig for at opdage
hvor han kom til at brække halsen. Nogen hunder fulgte med
ihærdig protest, heroppe lokket de flere ut på banen, men de
våget sig ikke langt frem. En to-tre som gjorde det, kom til at
støte sammen, så en væltet og blev overkjørt, vognen hoppet,
hunden hylte — kammeraterne holdt en stund inne.
Da løser en mann sig ut av massen her oppe ved jærnporten,
og går frem midt på banen. Folk skrek til ham, de svang med
stokker og paraplyer, de truet. Et par gendarmer våget sig nogen
steg efter ham og vinket og skrek; det samme gjorde en enkel
skogvogter på denne siden; men løp stærkt rædd tilbake. Istedenfor
at ænse disse skrik og trusler tok mannen sigte på hæstene.
Flyttet sig til venstre, til højre, atter til venstre ... åbenbart for
at kaste sig imot.
Straks mængden fattet dette, blev den taus, ja så stille blev det
at en kunde høre fuglene synge i trærne. Høre den dumpe,
fjærne gjænlyd fra kjæmpebyen, som aldrig tier, båret over hit av
luftdraget. Den la en ensfarvet tone under fuglekviddret.
Forunderligt, at hæstene stod like spænt som menneskene; de rørte
ikke en fot. Alene hundene var atter på færde.
Så nådde det ville tog mannen ute på avenuen. Han vænder
sig pilsnart samme vej som hæstene, løper sammen med dem, og
kaster sig så in på siden av den nærmeste ...
„Det er ham!“ ropte Alice likblek med et voldsomt grep i
Mary, så de begge var ved at kantre. Kvinnerøster skrek lyst og
villt. Mannsrøsters blånende brøl kom efter. Nu hang han i
nærmeste hæst. Alice lukket øjnene, Mary vændte sig bort. Løp han
med, eller blev han slæpt? Stanse dem kunde han ikke!
Atter nogen sekunder forfærdelig stillt, bare hundene og hæstehovene
hørtes. Så et kort rop, så tusene, så jubel, vill, ændeløs
jubel. Viftende lommetørklær, hatter op og parasoller. Mængden
brøt in på avenuen igjæn fra begge sider som en stormflod.
Heroppe var den fyllt i et øjeblik. De rasende dyr stod skumsvedte
og skalv like ved Alices vogn. Hun så en grå Englænder, en
rank olding med hvitt skjæg og høj hat, hun så en ung, høj
lady hænge ved hans arm, og hun hørte ham sige: „Well done,
young man!“
Et brøl av latter fulgte. Og nu først så hun ham det gallt,
med grep i hæstens næsebor, uten hat, med oprevet væst,
blødende hånd og ansigtet svedigt, villt, nu lystig vændt mot
Englænderen. Akkurat i samme stund fik han se Alice. Hun
stod jo ænnu på sætet i sin vogn. Uopholdelig forlot han både
hæster og vogn og Englændere, og brøt sig vej frem mot henne:
„Kjære dere, tag mig væk fra dennane greja!“ sa han fort på bredt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
