Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 MARY
åndedrag. Alice var gåt in til sin model. De blev forlegne ved
at opdage at de var alene. De tidde, og så bort fra hværandre.
Efter flygtige besøk snart hos den ene, snart hos den andre av
de mange kunstsaker, samledes deres opmærksomhed hos en faun
uten armer; den stod og lo av dem. De talte sammen om dette
stykke gammel kunst bare for ikke at tie. Hvor mon den var
funnet? Fra hvad tid var den? Den hadde visst været dyr. De talte
i dæmpede ord, med kjærtegnende røst og øjne som gled. Ej
heller stod de sikkert. De kjænte sig lettere av vægt, som var
de i højere luftlag. Med en følelse av at det de tænkte, lå blottet,
og at de selv var gjænnemskinnet.
Så kom Alice igjæn. Hun så på dem med øjne som vakte
begge. „Er dere nu færdige med ægteskapet?“ sa hun; det var
jo om ægteskapet de talte, da hun gik ut.
— Mary husket at hun hadde et ærend og en vogn som væntet.
Frans Røy husket også hvad han hadde at besørge. Så fulgtes
de sammen ut. Gjænnem gårdsrummet, vestibylen og porten, frem
mot hennes vogn. Men de fant ikke igjæn tonen fra før, så de
talte ikke.
Med hatten i hånd åpnet han vogndøren for henne. Hun steg
in uten at se op. Da hun hadde sat sig og skulde hilse, væntet
henne de stærkeste øjne hun hadde set in i. Fulle av lidenskap
og ærefrygt.
To timer efter var han tilbake hos Alice. Længer kunde han
ikke være alene med sine himmelstormende forhåbninger.
Hvor hadde han været i mellemtiden? Nede i byen for at
kjøpe en avstøpning av Donatellos den hellige Cecilia. Han måtte
sammenligne! Men det kunde da Alice skjønne på forhånd at
Donatellos Cecilia fallt frygtelig igjænnem.
Nu blev Alice alvorlig rædd. „Min kjære ven, De kommer til
at fordærve alt for Dem. Det er i Deres natur“ Han svarte
stolt: ,Jeg har ænnu aldrig for alvor sat mig et mål jeg ikke har
nådd.“ — „Det tror jeg gjærne. De kan arbejde, De kan over-
vinne hindringer, De kan også vænte.“ — „Det kan jeg!“ — „Men
De kan ikke dæmpe Dem, De kan ikke la henne komme til
Dem.“ — „Hvad skal nu dette bety, Alice?“ — Det gjorde ham
ondt. „Det skal minne Dem, kjære ven, om at De ikke kjænner
Mary, De kjænner ikke den værden hun er i. De er en skog-
bjørn.“ — „Det kan være jeg er en skogbjørn. Det har jeg intet
imot. Men når hun nu er glad i en skogbjørn? En tar ikke fejl
av slikt!“ Han vilde ikke minskes i sin høje stemning. Så kom
han bønlig hen til henne; han vilde ændog omfavne henne; han
hadde det stærkt med at omfavne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
