Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARY 479
Men han hørte ikke, han forstod intet uten Mary. Det hvite slør,
kastet opover hennes røde hår, den halvåpne friske munn gjorde
ham sindssyk. Alice talte om at det duftet mere av skogen, siden
de japanske træsorter var vokset til. Hvær gang disse kastet yre
strejf in i den stillfærdige europæiske skogduft, var det som der fløj
fremmede fugler med fremmede skrik op mellem trærne. Straks
forkynte Frans Røy med styrke at derfra fik skogens egne fugler
en ny sang. Så vidunderlig som de sang denne morgen, mente
han, hadde de aldrig sunget.
Alices frygt for en eksplosjon steg. Hun vilde avlede ved at få
ham til at se farvemotsætningerne i skog og eng og fjærnsyn.
Turen utover mot la Bagatelle er nætop så rik på dem. Men
Frans Røy sat baklængs, han måtte hvær gang vænde sig fra dem,
for at se hvad Alice vilde ha ham til at se. Det gjorde ham
utålmodig; æn mere at Mary og han hvær gang blev avbrutt i sin
samtale. „Kan vi ikke heller stige av og gå litt?“ sa han. Men
dette var hvad Alice aller mest frygtet; hvad kunde han ikke så
finne på?
„Se dog omkring Dem!“ ropte hun til ham. „Er det ikke som
farverne her synger i kor?“ — „Hvor?“ sa han tvært. — „Gud-
bevare Dem, se dog bare alt det forskjellige grønt i selve skogen!
Men se dog! Og så engens grønt mot det igjæn?“ — Jeg bryr
mig ikke om at se det! Ikke det gran!“ han vændte sig mot
damerne igjæn og lo. „Var det dog ikke bedre at stige av?“
stormet han på igjæn. „Det er dog anderledes at springe om i
skogen æn at se på den. Likeså med grønsværet.“ — „På grøn-
sværet er det forbudt at gå!“ — „Så kan vi gå på landevejen, for
pokker, og se det altsammen. Det er for mere — æn at kjøre i
en trang vogn!“ Mary stemte i med.
„Sandelig om det var for at gå jeg kjørte dere herut. Vi skulde
nyde synet av det historiske slot la Bagatelle, og skogen det
stod i. Der fins da ikke maken. Og så var det for at komme så
langt ut som muligt. Det kan vi da ikke, hvis vi skal gå.“
Denne appel holdt dem en stund rolige. Hun som ejde vognen,
måtte jo få rå. Men Mary var efterhånden også blet overgiven.
Hennes øjne, som almindelig hadde noget tænksomt, lyste av livs-
lyst. Idag lo hun av alle hans muntre infall, hun lo av ingenting.
Hun vilde alt i ett ha blomster som hun så. De måtte hvær
gang holde stille for at plukke både blomster og løv. Hun fyllte
vognen med det, så Alice tilsist protesterte. Så kastet hun alt-
sammen ut, og forlangte med bestemthed at komme ut selv.
De holdt, og steg av.
De var nu langt utenfor la Bagatelle, og lot vognen vænde. Den
skulde kjøre langsomt et stykke bakover igjæn, så kom de efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
