Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARY 483
aller minste.“ — „Nej, det er hun ikke. De misforstår mig nu
igjæn. Mens vi andre er almindelige væsener, som godtfolk gjærne
kan røre ved, bor hun i en fjærnhed ingen ænnu har kortet av
på med en halv meter. Ikke av stolthed eller av inbildning.“ —
„Nej, nej!“ — „Hun er sådan. Var hun ikke sådan, da var hun
længst inhæntet og gift. De kan dog ikke tro at det er tilbudene
som har manglet?“ — „Det skjønner enhvær.“ — „Spørg fru
Dawes! Hun holder dagbok over det i sine tusen brev. Hun
skriver ikke om annet nu.“
„Men hvorledes er dette at forstå, kjære Alice?“ — „Det er let
at forstå. Hun er snill, medgjørlig, hjælpsom, alt hvad De vil.
Men hun bor i et alveland ingen må betræ. Hun våker over det
med den mest ubrødelige omhu og takt!“ — „Altså urørlig?“ —
„Absolut! At De ænnu ikke har forståt såpass som det!“ —
Jeg har forståt det; men jeg glæmte det.“
Frans Røy blev sittende, som han lyttet til noget fjærnt. Han
hørte atter de hvite angstskrik, som dirret i luften, da han var
ved at komme henne nær; han så det skræmte vink efter vognen,
han kjænte hennes skjælvende legeme, han hørte hennes utbrudd,
utstøtt av al den kraft hun hadde igjæn, han så henne gå gråtende.
Med én gang fattet han! Hvad var han dog for en dum, rå
forbryder!
Han blev sittende taus, ulykkelig.
Men det var ikke i hans natur at gi sig over. Snart lyste det
op i hans åsyn. „Til syvende og sist var det dog bare en lek,
kjære Alice.“ — „For henne var det mere. Ja, det tviler De da
ikke længer om?“ — „Hun har været eftersat før, mener De?“
— „På mange måter!“ — „Derfor tok fantasien henne?“ — „Na-
turligvis. De så da det?“ — Han tidde. „Men hør nu, min kjære
Frans — var det ikke mere æn en lek for Dem også? Var det
ikke det avgjørende?“
Han bøjde beskjæmmet sit hode. Så gjorde han et slag hen-
over gulvet, og kom tilbake. „Hun er suveræn. Hun vil ikke tages.
Jeg skulde ha stanset —?“ — „De skulde slet ikke ha fulgt efter.
Og hun hadde nu været Deres.“ Han satte sig ned igjæn som
med en svær vægt over skuldrene.
„Sa hun noget?“ spurte Alice med forskende øjne. — Han vilde
helst ha tidd med det; men spørsmålet blev gjæntat. „Hun sa
jeg var ingen kavaler.“
Alice fant dette svært. Så spurte han om Mary hadde sagt
noget til henne? I vognen? „Ikke ett ord. Men jeg talte. Jeg
skjændte på Dem. Ordentlig.“ — „Hun har ikke talt om det
siden?“ — Alice rystet på hodet. „Deres navn er utstrøket av
ordboken, min ven.“.....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
