Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 MARY
til hværandre. Mig kommer det ikke ved. Men det „De“ som
I to holder — er det for at dække over?“ —
Alices latter stanste. Hun blev blek, så blek at Mary forskræk-
kedes. Mary vilde dra sine øjne til sig igjæn; men kunde ikke.
Alices holdt dem fast under smærtelige overganger, intil de sluk-
nedes. Da sank Alices hode bakover med et langt, tungt suk.
Som støn av et truffet dyr.
Mary sat ved siden, forfærdet over sit eget skudd.
Men det var gjort.
Uvæntet og skyndsomt løftet Alice hodet og bad kusken holde.
„Jeg skal in i dette hotel.“ Vognen holdt, hun åpnet døren, steg
ut og lukket efter sig. Med et langt blik på Mary sa hun: „Good-
bye!“ — „Good-bye!“ svartes sagte.
Begge følte det var for bestandig.
Mary kjørte videre. Såsnart hun var hjæmme, gik hun direkte
til familiens salon; hun hadde noget hun vilde sige sin far. Uten-
for døren hørte hun pianospill, og forstod at Jørgen Thiis var der.
Men det opholdt henne ikke. I hat og vårkåpe stod hun uvæntet
i rummet. Jørgen Thiis sprang op fra pianoet og gik mot henne,
hans øjne fylltes av beundring; hun blusset nemlig av det oprør
hun var i. Men noget stolt og avvisende i al denne tindren gjorde
at han opgav at nærme sig. Så fik hans øjne det sugende, grå-
dige, som hun så dypt avskydde. Let hilsende gik hun forbi ham
og mot sin far. Han sat som vanligt i den store stol med en bok
over knæet. „Du, far? Hvad siger du om vi nu rejser hjæm?“
Alles åsyn lyste op. Fru Dawes utbrøt: „Vet du, at Jørgen
Thiis nætop har spurt om når vi rejste; så vilde han slå følge.“
— Mary vændte sig ikke mot Jørgen Thiis; men fortsatte: „Jeg
tror dampskibet går imorgen fra Havre?“ — „Ja, det gjør det,“
svarte hennes far, „men til da blir vi vel ikke færdige?“ — „Jo,
vi gjør!“ sa fru Dawes; „vi har jo hele denne eftermiddag.“ —
Jeg skal med fornøjelse hjælpe til,“ sa Jørgen Thiis. Nu fik han
et venligt blik av Mary, før hun avla besked om prisen Alice
hadde sat på det hollandske kystlandskap hennes far ønsket.
Derefter gik hun ut for at begynne på inpakningen av sit eget tøj.
De møttes alle fire til hotellets middag klokken halvotte. Mary
kom nokså træt; Jørgen Thiis gik mot henne og sa: „Frøkenen
har jo gjort Frans Røy’s bekjæntskap denne gang?“ — Faren og
fru Dawes var meget opmærksomme; de forrådte derved at Jør-
gen nætop måtte ha talt med dem om det. Hvær gang hun gjorde
en ny herres bekjæntskap, var nemlig begge ængstelige. Mary
blev rød; hun kjænte det selv, og blev derfor æn dypere rød.
De to stirret. Jeg har truffet ham hos Miss Clerq,“ svarte
Mary. „Flere somre har Miss Clerq’s mor og hun været i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
