Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde fortsætte; det forstod hun. I den vik de bodde, var ikke
engang en nabo hun brydde sig om. I den by de bodde, en halv
times tid derifra, ikke et menneske hun fæstet sig ved. Hun hadde
ikke git sig tid til det. Hun var ingensteds bosittende. Det liv
som skyter op av jordbunden og knytter til alt som står der, var
ikke hennes. Hvor hun kom in, var det som samtalen stanste,
forat et annet æmne kunde tages frem, tillæmpet for henne. De
globe-trotters som flyttet rundt med henne selv, talte om rej-
sens hændelser, om museerne og musikken der de sammen kom
hen. Undertiden også om problemer som svømte med, hvor de
så for. Men derav ikke et eneste som kom henne ved. Form-
lerne det gik på, kunde hun utenad. Det var nærmest et slags
sprogøvelser, eller ledigheds-prat uten hensigt.
Den hyldning hun mottok, og som undertiden steg til dyrkelse,
begynte jo, da hun ænnu var barn, og tok det for lek. Efterhånden
var hun blet så vant til den som til turene i en kontradans. Et
enkelt tilfælde som hadde skræmt hele familien, et par tilfælder
som hadde gjort ondt, var længst glæmt; det hele var nu daglig-
dags uten alvor. Hun stod tomhændet og ene.
Med et rykk i hennes legeme sprang Frans Røy’s kjæmpeskik-
kelse frem. Så tydelig, så til det minste bestemt, at det var som
hun ikke kunde røre sig for ham.
Han var ikke som de andre. Var det dette som hadde skræmt
henne?
Bare ved tanken på ham sittret hun. Uten at hun vilde det,
stod Alice hos ham i kjødfull lystenhed, med frivole øjne ... hvad
var det for forhold mellem henne og ham? Det mørknet, det
stak, det kokte. Så stod hun og gråt.
Hun hørte en dump brus av noget vældigt. Hun vændte sig
dit. En ocean-steamer kom imot dem, så uanet og så uhyre, at
hun holdt pusten. Den skjøt op av havet uten varsku. Den
skjøt med forfærdelig fart imot dem, blev større og større, et
ildbærg av små og store lys. I fossende brus kom den, og gik
den. Bare et øjeblik, og den var et syn i det fjærne.
Som dette slog henne!
Det forbifarende ilende liv fra værdensdel til værdensdel, med
tanker og arbejde i evigt og frugtbart bytte.
Mens hun lå her og drev i en liten stamp. Bølgerne fra vær-
dens-kolossen fik den til at gynge, så en måtte holde sig fast.
Hun stod igjæn i det store tomrum. Forrådt. Det var dog at
være forrådt, når alt hun hadde set og hørt i tre værdensdeles
folkeliv og fæster, kirkelige og nationale, eller av kunstværker,
av musik — likesom lå igjæn der det var set og hørt, og hun
stod ene i et uhyggeligt stillestående øde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
