Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjæmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARY 495
at han næppe var i godt lune; han hadde atter lidt tap. De sat
heller ikke før i den tomme stive storstue, så begynte han at
klage over tiderne. Som hans vis var, slog han krøll på ryggen,
skrævet ut med benene for at sætte albuerne på dem og de lange
fingre mot hværandre. — Ja, dere har det godt, som bare morer
dere!“ Kanske vilde han gjøre dette godt igjæn. Han sa: Jeg
har aldrig set et vakkrere par!“
Jørgen lo, men blev rød helt op til tinningerne. Mary sat ube-
vægelig; det nådde henne ikke.
Jørgen fulgte henne tilbake til Kroggården ved torvet; det var
like ved. Han sa ikke et ord undervejs, og tog flygtig avsked.
Siden kom der bud fra ham, at han måtte bli til om kvællen; da
kom han til Krogskogen på sin cykel. Det var ikke efter av-
talen; men hun rejste.
På dampskibet hjæmover tok hun så tanken op: et par av
henne og Jørgen Thiis? Nej! Det hadde aldrig været i hennes
sinn. Han var en vakker, elegant kar, en udmærket kavaler, en
virkelig kunstner på pianoet. Hans gode hode, hans takt var der
bare én mening om. Selv det som engang frastøtte så, hans
nydelsessyke, som kunde skyte op i blik og mine og få det
sugende hun vændte sig fra ... kanske det var fra den under-
bund det andre var kultiveret op? Sansen for det fullkomne i
kunst, i disciplin, i sprog? Men der forblev noget uopklaret. Det
var henne likegyldigt hvad det var; ti hun kastet alle disse be-
tragtninger overbord. De vedkom henne ikke.
Hun hadde set en bondekone som hadde tjent hos dem i sin
ungdom; hos henne satte hun sig. Konen blev glad: „Nej, hvor-
dan lever Deres far? Nu er jeg blet gammel; men jeg siger, at
så mange jeg har lært at kjænne — snillere mann æn Deres far
har jeg aldrig møtt. Han er og blir den beste.“
Det kom så uvæntet og varmt, at Mary rørtes. Konen fortalte
så det ene drag efter det andre om farens hensynsfullhed og god-
hed. Hun blev ved helt til de kom frem. Først syntes Mary at
intet skjønnere var hændt på længe. Men så blev hun rædd.
Hun hadde likefrem glæmt hvor højt hun selv ælsket ham.
Vænnet sig av med at gi uttryk for det. Hvorfor? Hvorfor var
hun optat av så meget annet og ikke av ham, som var den beste
og kjæreste av alle?
Hun skyndte sig opover mot huset. Skjønt han var blet så
sykelig, hadde hun i den senere tid næsten ikke været hos ham.
Da hun kom nærmere, så hun Jørgens cykel stå lænet op
mot trappen, hun hørte ham spille. Men hun skyndte sig forbi
og in til sin far, som sat i kontoret foran pulten og skrev. Hun
slynget armene om ham og kysste ham, så ham in i hans gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
