Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjæmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øjne, og kysste ham én gang til. Med sin snare sans for komik
lo hun ved at se hans forundring. „Ja, du kan nok se på mig,
for jeg gjør det så altfor Sjælden. Men det er nu så likevel, at
jeg holder så grænseløst av dig.“ Atter kysste hun ham. „Mit
kjære barn!“ sa han og smilte gjænnem overfallet på sig. Han
var lykkelig ved det, det så hun. Efterhånden fik hans øjne den
ejendommelige lysning som ingen glæmte. Hun tænkte ved sig
selv: dette gjør jeg herefter hvær, hvær dag!
Jørgen og hun hadde avtalt en cykeltur opover bygden. Næste
dag var de på farten. Den slægtning de kom til, en kompanichef,
blev glad ved besøket. De måtte ændelig bli der både to og tre
dager. Omegnens ungdom kalltes til, en sætertur kom i stand,
atter noget for Mary aldeles nyt. „Jeg kjænner alle land, bare
ikke mit eget.“ Næste år vilde hun rejse i Norge; dertil behøvdes
ikke særligt rejsefølge. Med denne utsigt for øje blev farten
hjæmover en herrefærd.
Just som Jørgen og hun satte sine cykler op mot trappen, kom
den lille Nanna springende ut av døren og fort nedover trappen.
Hun gråt, men så ikke dem som kom; hun skulde til den andre
siden. Da Mary ropte: „Hvad står på?“ stanste hun og brøt ut:
„Å, kom, kom, jeg skulde ut efter folk!“ Like fort opover igjæn
for at mælde at nu kom de. Jørgen efter, så Mary. Det bar in
i forstuen, op trapperne, frem over gangen in til siste dør til højre.
Der innenfor lå Anders Krog på gulvet og fru Dawes på knæ
hos ham, hylende. Han hadde fåt slag. Jørgen tok og bar ham
fremover til hans seng, og la ham til rette på den. Men Mary
styrtet ned igjæn til telefonen efter doktor.
Doktoren var ikke hjæmme, hun søkte ham fra sted til sted.
Imens skrek det i henne av fortvilelse over at hun ikke hadde
været hos ham, da dette kom på! Hun hadde jo nætop lovt sig
selv hvær dag at være god mot ham — og hadde så rejst fra
ham! Ja, ænnu idag hadde hun glædet sig over til sommeren at
kunne rejse rundt i landet uten ham! Hvordan var hun blet?
Hvad var i vejen med henne?
Så snart hun hadde funnet doktoren, ilte hun tilbake til faren.
Da var han klædd av, og Jørgen borte. Men fru Dawes sat på
en stol ved hovedgjærdet med et brev i hånden, grænseløs ulyk-
kelig. Ikke før så hun Mary, så rakte hun henne brevet uten at
vænde øjnene fra den syke.
Brevet var fra en Mary ukjænt mann i Amerika, som mældte
at bror Hans hadde tapt deres og sin formue. Selv var han
svaksinnet, han hadde visst været det længe.
Mary kjænte til, at i Krogslægten var det på mannssiden ikke
ualmindeligt at gamle folk blev skjørhodet. Men hun forfærdedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
