Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjæmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 MARY
Men åndetaket gik med voldsom magt, hun var så het at hun
glæmte at tørre sig, glæmte at klæ sig på. Hun tændtes op stær-
kere og stærkere, tilsist kokte det av hævnlyst og raseri. Den
galante Jørgen Thiis turde fornærme henne som ingen før i hen-
nes liv.
Hun tomlet og basket med dette forstandsløse, uhæderlige over-
fall, til hun var inne i forestillinger som bortførte. Hun stod atter
foran atletens kraftfulle krop, hun hadde atter Alices meget vidende
øjne på sig. Hun skalv — da hun hørte skrik av barnet deroppe.
I hennes ophisselse var hun nær ved at skrike igjæn. Hvad kunde
det være? Intet vindu vændte ut til den side. Gjænnem døren
turde hun ikke se; ti hun hadde intet på. Aldrig hadde hun
skyndt sig så med at klæ sig på; men det gik i bal for henne
just av den grunn; derfor drog det ut. Hun vilde ikke vise sig
halvklædd for Jørgen Thiis.
Nætop som hun var kommet så langt at hun kunde tænke på
at åpne, hører hun lille Nannas tripp-trapp på landgangsbroen.
Mary rev op døren, den lille kom styrtende in og like i fanget
på henne. Der gjæmte hun hodet og gråt, så hun hikstet uten
at kunne tale.
Mary fik henne rolig, især ved at love henne at nu skulde hun
få rede hennes hår. Da fortalte hun at løjtnanten stod bak stenen,
før hun mærket det. Hun hadde sittet og sunget og slet ikke
hørt ham. Han truet til henne. Å, hun blev rædd, for han så
stygg ut! Å, han så stygg ut! Ikke før gik Mary in i huset sit,
så satte’n på sprang nedover, like på huset!“
Jørgen Thiis?“
„Da skrek jeg alt jeg orket! Da stod han. Men så vændte
han, og kom opover mot mig. Jeg ner av stenen og in i skogen
.....“ hun kunde ikke mere, hun gjæmte hodet igjæn i Marys
skjørter og gråt.
Dette blev værre æn værst! Mary kunde først ikke rumme
det i sin forstand.
Men litt efter litt gik det op for henne at han måtte være en
annen. At han hadde stormende lidenskap. At han hadde mot
til vældig hensynsløshed. Om han var kommet...?
Stolt og stærk som hun kjænte sig, var det blet utvisning for
altid — det og intet annet.
Men på vejen hjæmover lot hun Nanna gå i forvejen. Grunnen
var at hun næppe kunde flytte den ene fot frem for den andre,
så overvældet tankerne henne.
Hvorledes kunde en mann til daglig styre sig, når han bar på
så voldsomt begjær? En lang, lang ophopning måtte ha gåt forut;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
