Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjæmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 MARY
Opover blev der tale om alle svaler som samlet sig nu til rej-
sen. Om gårdstyreren, der nætop hadde skutt en vældig ørn.
Om det skrivebrætt fru Dawes hadde fåt konstrueret. Om den gode
efterslått, om priserne på frugt og turnips. — Inne i gangen sprang
hun fra ham med et kort „Unskyll!“ Hun for op trappen. Gutten
som bragte Jørgens kuffert, kom efter in; Jørgen og han stod der
og visste ikke hvorhen. Da hørtes Mary oppe fra: „Denne vej!“
De kom. Hun åpnet til gjæsteværelset ved siden av sit eget, og
bad gutten sætte kufferten in der. Til Jørgen sa hun: „Skal vi
så gå in til far?“ — Hun gik selv foran. Sykeplejersken var der
ikke. Væntelig var det for at fjærne henne hun først sprang op.
Der tændtes straks lys i den sykes øjne, da han bak henne i
den åpne dør så Jørgen. Ikke før var døren lukket, så gik Mary
hen til sin far, lutet sig fremover ham og sa: „Nu er Jørgen og
jeg forlovet, far.“
Al den godhed og lykke som kan samles i et åsyn, strålte ut
av farens. Smilende vændte hun sig mot Jørgen, som stod blek
og betat, færdig til at styrte hen og omfavne Mary. Men han følte
hun nok vilde ha hans overraskelse, hans taknemlighed og hans
tilbedelse, men uten ceremonier. Det gjorde intet skår i hans
lykke. Han møtte hennes smilende øjne med den fulleste, inder-
ligste fryd. Han trykket den hånd som Anders Krog kunde røre,
han så ham in i de tårefyllte øjne, hans egne fylltes. Men der
blev ikke talt, før Mary sa: „Nu går vi in til tante Eva!“
Med sejersfølelse gik hun selv foran. Han beundret henne og
fulgte. Hans hjærte var fullt, ikke minst av begejstring over den
storladenhed hvormed hun hadde tilgit. Han tænkte: ute på gan-
gen vil hun vænde sig, og da ... Men hun gik like til fru Dawes’s
dør og banket på.
Så snart fru Dawes så Jørgen, slog hun de fete hænder sam-
men, rev i kappen, og vilde rejse sig — men orket ikke for ut-
brudd av bevægelse. Hun fallt ned igjæn og gråt, velsignet, strakte
armene ut, Jørgen gik hen i dem; men hun fik ham ikke til at
kysse sig.
Såsnart der kunde tales et fornuftigt ord, sa Mary: „Synes
ikke også du, tante Eva, at imorgen burde vi to ta in til onkel
Klaus?“ — „Det ene rigtige, mit barn! Det ene rigtige. Hvad
har I at vænte efter?“ — Jørgen strålte. Mary drog sig tilbake,
forat de to fortrolige kunde tale ut.
Da de atter møttes, forstod han at parolen lød: „Se, men ikke
røre!“ Det fallt hårdt; men han tilstod, at den der således hadde
formastet sig, burde holde sig i skinnet. Selv vilde hun bestemme
over sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
