Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det avgjørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 MARY
„Der gives følelser, for stærke for ordene, og da især for de
skrevne. Jeg er ingen skribent, jeg tar mig alene den frihed at
meddele mig skriftlig, siden jeg ikke kunde det mundtlig, at samme
dag som min uforglæmmelige ven, din far, døde, og fru Dawes,
din ædle plejemor, også døde, og du blev alene, insatte jeg dig,
min kjære guddatter, til min arving.
Min formue er på langt nær så stor som almindelig antat; jeg
har også hat svære uhæld i det siste. Men der er da ændelig
nok til os begge — at sige, når du styrer din del, og ikke Jør-
gen. Jeg går nemlig utifra at I nu gifter eder.
I mange år har jeg hat fru Dawes’s testamente liggende, like-
som jeg har hat hennes penger til forvaltning. Igår åpnet jeg
testamentet. Hun har skjænket dig hvad hun ejer. Det er vel en
60,000 kroner. Men det gjæller om disse penger som om din
fars, at for tiden inbringer de så godt som intet.
Din gudfar
Klaus Krog.“
Mary svarte straks:
„Min kjære gudfar.
Dit brev har rørt mig. Jeg takker dig av mit fulle hjærte.
Men din store gave tør jeg ikke ta mot.
Jørgen er jo din plejesøn, og jeg vil på ingen måte komme i
vejen for ham.
Du må ikke ha mot mig -for det. Jeg kan umulig handle an-
derledes.
Om fru Dawes’s testamente skal jeg senere ta bestemmelse og
da meddele dig den.
Din taknemlige
Mary Krog.“
Da hun avleverte brevet, hørte hun en vogn komme. Noget
efter bragtes henne et visitkort; derpå stod: Margrete Røy, cand.
med.
Det varte litt før hun kom in; hun hadde tat rejsetøjet av, det
var en kold dag. Dette økte Marys spænning betydelig, så da den
høje, stærke kvinne med de gode øjne stod i døren, skalv Mary
og blev blek. Hun så hvad intryk dette satte av i de gode øjne,
som nu bredte al sin medfølelse utover henne. Som om de to
hadde kjænt hværandre i mange år, gik Mary mot henne, la hodet
på hennes skulder og gråt. Margrete Røy trykket den ulykkelige
varmt op til sig.
De satte sig. Hennes ærend var at spørge når Mary rejste til
utlandet? Mary blev forundret: „Har jeg talt med nogen om det?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
