Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - I. Av et gammelt dokument - I. „Godset“ og dets beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
saa langt som til Trappen paa Godset oc skulde gaae op ad den,
da vende Bispen sig og sagde, saa alle hørde, at dette var den
største Trap, hand seet hafver her i Landet. Da svarede. Curt:
„Denne Trap, eders Naade, hafver og en anden Egenskab; for op
ad den hafver gaaet fleere Jomfruer, end der hafver gaaet ned“.
Han sagde det på sin Tydsk, men dette var Meeningen deraf. Jeg
hafver det af en, som da var ung, men stoed der paa Trappen
med Welkomst øllet at gifve Her Curt, som drack Bispen til og
rackte ham det. Men hand, som stod på Trappen, var senere
Raadmanden Niels Ingebrechtsen, som da var Skrifver hos Curt;
hand fortaalde det.
Nu var det om Curts Død. Den gick saaledes til: Der var
kommen en Bonde til Byen, hans Qvinde og Dotter, og skiøndt
der var stort Stæfne af Bønder paa samme Tijd, saa hafde ingen
seet saa vakre Folk, og dette taldes der om i et Giestebud paa
Godset. Synderligen rosedes Dotteren. Saa gick det icke ligere
til, end at næste Dag var Bonden, hans Qvinde og Dotter paa
Slottet, dertil indbudne af Curt. Der tracteredis de som de fineste
Folck oc blef synt omkring i alle Rum. Men Enden paa det heele
var, at fleere af Curts Folck kom til og Pigen skildtis fra Faderen
og blev voldtagen. Hun var meget fortørnet og bad Faderen at
kræfve en stoer Bod. Og det giorde Faderen; men Curt lods
intet. Da klagede Bonden til Kongens Foged, som raadde han-
nem til at lade sig det gefalde; for Ingen hafde endnu faaet Boed
af Curt, thi han hafde den gandske højere Øfrighed paa sin Siide,
baade den gejstelige oc militære og værdslige og Patroner ved
Hofve. Dertil kunde Curt sikert stole paa den meenige Mand
her i Byen.
Men Bonden gick op til Curt alleene og trefte ham i Gaarden
bag Stalden, mellem denne og Fiøsit. Oc der krefde hand atter
Boed. Jeg giwe dick Bot i min Rew, du verdammte Bauer-
Bonde“, svarede Curt. Dette var hans vanlige Ord. Da tog Bon-
den Her Curt op til sig fra lorden. Saa knappede hand som i
Mag hans Buxer ned, og tog hand saa sin Bod, hvor Curt hafde
bedit hannem at tage den, i Nærheden deraf. Og hand tog den
med sin Knif. Der var Ingen uden it Par Qvindfolck paa Gaar-
den sampt en gammel Stald karl. Han stod og saa paa. Curt og
det, som ham tilhørde, blev kast paa Dungen. Der endte Curt
sijt Lif.
Folck vilde strax icke troe det; men komme op. Aldrig tilforne
hafde Curt tabt mod nogen Mand, og nu var han blefven tagen
som et lidet Barn i sin Hiælpeløshed. Saa kom det Ord ud, at
hin Skinbarlige self hafde været i Staden og taget Straffedom. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
