Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - I. Av et gammelt dokument - II. Hvorledes det videre gick til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 19
Slutten. Oc naar hand var fuld, da var hand farlig for Fruen-
timmerne, saa de maatte passe sig meeget for hannem. Oc saa
var det engang paa Slottet, hand hafde tvinget sin Broder til at
holde it stort Gilde, som hand gemeenligen tvingede hannem til
to Gonger om Aarit, et til Nytaar, og et til Ionsock. Dette var
ved Ionsock. Men før jeg fortæller, hvad som da hende, maa jeg
fortælle at der paa Godset er meget mørckt i Gangen indenfore
den stoere Trap, naar Dobbeltdørene begge luckis. Oc da vare
de luckede, formedelst en Rægn storm, som ofte her paa Kysten.
Her Max toeg fejl af Ane Trulsdotter, Carstens ved Bommen, og
Nille Monsdotter, Raadmand Paavelsens, fordi at de begge hafde
samme slags røde Kattuntrycket Skiørt. Det var i Gangen i Half-
mørcket. Oc den som kiende begge, hand kand det forstaae. Men
Ane Raadmand Paavelsens var icke til at spøge med; ja, hun
dristede sig til at giøre stort Anskrig mod ham. Nu blef der en
svare Støy og Opstandelse. Raadmanden gick efter Værten, og
denne kom og talde sin Broder til oc sagde, at hand var saare
meeget mod dette Væsen der paa Slottet, oc at Max endte icke,
før hand hafde ruinerit dennem alle. Ingen hafde hørt saa mange
Ord af Her Adler tilforn paa een Gang; men alle fant dem vel
betænckte og passende. Men Her Max lod sig icke dette paasige,
for hand stoed i Præste Kiole, saasom det var lige efter Middagen.
Oc der for rusede hand paa sin Broder, oc da Her Adler var
ofvermaade svær, holdt han icke Ballansen, men faldt først mod
Veggen oc siden mod Golfvet, idet hand begge Gonger stødte
hardt an med Hofvedit. Siden hafde Her Adler icke meere sin
Forstand, oc det var icke længe efter, saa døde han.
Da tog Her Max Godset i Besiddelse for sig og Arfvinger. Men
fra den samme Stund hand flyttede derop, var hand rasendis.
Han trode sig forfuldt af Aander. Hand sagde, det var hans
Broders Aand, som oc hans Faders og Moders oc diverse Aander.
Hand fick icke sofve for dennem og flyttede fra Rum til Rum det
hele Huus rundt, oc skreeg og prædickede mod dennem med stor
Størcke. Ey heller taalde hand Vinduerne vare lucket; thi der af
skulde Aanderne ud. Men der maatte staae Vact ved Vinduerne,
saa hand icke fick styrte sig ud self. Folck heelt ned i Byen
kunde høre ham prædicke saa hardt, som slogest hand med nogen.
Saaledes kom det Ord ud, at Her Max drogs med Diæfvelen, oc
at Aanderne alle vare send af hannem. Ia, det sagdes almindeligt,
at Her Max hafde haft Diæfvelen til Tiennere for sig den heele
Tijd i alle sine lyckelige Foretag. Nu skulde Diæfvelen hafve
hannem tilbage; for nu var Tiden kommen. Men Her Max vilde
snyde ham ved sin store Størcke i at bruge Ordet og ved Præste-
kunster i det hele. Saa kiæmpede de af alle Lifsens Kræfter ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
